Krimi19. juli 2022

Bryllupsfest gik helt galt – bruden blev dræbt

En fætter kom til at dræbe bruden og skyde to andre personer til brylluppet
Mahvash Leghaei
Mahvash Leghaei med sin mand kørt før hun blev skudt,
 Foto: Newsflash

Der endte med ikke at være det store at fejre til et iransk bryllup for en uges tid siden. Bruden blev nemlig dræbt og to andre såret under kærlighedsfesten.

Det skriver det australske medie news.com.

Til brylluppet blev den 24-årige Mahvash Leghaei gift med sin mand.

Og som det altid er tilfældet ved et bryllup, er der en række traditioner, man skal igennem.

I Danmark er vi vant til, at det er ting som at stampe i gulvet, slå med bestikket i tallerkenen samt kysse bruden eller gommen, når de hver især går på toilettet.

Men i Iran har man en lidt mere kontroversiel tradition, der fik fatale konsekvenser for den 24-årige brud.

Skød bruden

En af gæsterne skød nemlig med et jagtgevær under brylluppet. At affyre skud er en mellemøstlig og ulovlig tradition for at markere fejringen af brudeparret.

Gæsten med jagtgeværet viste sig ikke at være en erfaren skytte og ramte ved en fejl bruden i hovedet. Han sårede desuden to andre gæster.

Mahvash Leghaei blev hurtigt sendt på hospitalet, hvor hun efterfølgende døde.

Flygtede fra brylluppet

Det har senere vist sig, at gerningsmanden var en 36-årig fætter til gommen.

Fætteren flygtede kort efter at have affyret det dødelige skud, men blev senere fundet af politiet.

– Politibetjentene opdagede, at nogle havde affyret skud med et jagtgevær som en del af en lokal tradition, men på grund af personens dårlige håndtering af våbnet, fik han skudt tre mennesker – to mænd og bruden, fortæller en talsmand i politiet.

Politiet vil fremover tage hårde metoder i brug for at straffe mennesker, der opretholder den kontroversielle bryllupstradition.

Sponsoreret indhold