Krimi15. juli 2020

Brutalt overfald: Teenagere går til angreb på gravid mor og lille datter

En voldsom video af en gruppe teenagere, der på brutal vis sparker og tramper på en mor og hendes lille datter går lige nu viralt på Twitter. VI ADVARER MOD VOLDSOMME BILLEDER
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/politibil_illinois.jpg
 Foto: MEGA (arkivfoto)

En hjerteskærende og helt igennem brutal video florerer i øjeblikket på det sociale medie Twitter.

I videoen ser man en kvinde og hendes lille datter modtage flyvespark og regulære tæsk af en gruppe teenagere foran et hus i den amerikanske by Brooklyn i Illinois.

Det skriver The Sun.

Mens kvinden, der angiveligt skulle være gravid, ligger på jorden og modtager diverse voldsomme spark, kommer en fyr pludselig styrtende ind i billedet og sparker den lille pige i ansigtet.

Herefter løber han mod kvinden, der ligger hjælpeløs på jorden, og går således til angreb på hende.

I videoen optræder desuden tre unge teenagepiger, som alle er en del af de voldelige overfald. Den ene pige optager hele seancen, mens de to andre slår og sparker den gravide mor.

Selv om den lille piges hjerteskærende gråd og skrig høres tydeligt, får det ikke teenagerne til at stoppe overfaldet.

Artiklen fortsætter under videoen …

Teenagepigernes identitet er endnu ikke kendt. Men det er fyrens, der sparker den lille pige i hovedet, til gengæld. Selv har han ikke udtalt sig om det voldsomme overfald, men det har hans mor derimod:

- Min søn er ikke typen, der sparker en baby, uheld sker, forsvarer moren angiveligt sin søn i et opslag på Facebook, som sidenhen er blevet slettet.

Årsagen til overfaldet er endnu ukendt.

Sponsoreret indhold