Krimi12. september 2021

Brudgoms mor forsøgte at forgifte bruden

En brudgoms mor forsøgte angiveligt at forgifte sin svigerdatter på den store dag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/brud_og_brudgom.jpg
 (Modelfoto: MEGA)

Et bryllup er som bekendt en kærlighedsfest, hvor alle gerne skal være lykkelige og glade.

For dette brudepar var det hele dog tilsyneladende ved at ende galt.

Brudgommens mor havde nemlig ondsindede planer og ville tilsyneladende forgifte sin svigerdatter.

Det skriver Unilad.

Det er TikTok-brugeren Callie, der kommer med de voldsomme anklager i en video, hun har valgt at kalde ”Uheldig fejl eller sabotage”. Hun fortæller, at hun var bryllupsplanlægger til det pågældende bryllup.

Alt gik ”perfekt og som planlagt”, lige indtil Callie bemærkede noget mærkeligt: Der blev leveret endnu en sending kager, selv om Callie allerede havde bestilt og modtaget bryllupskagen.

Brudgommens mor forklarede, at hun stod bag de ekstra cupcakes – og at hun havde valgt at bestille dem, fordi hun ville sikre sig, at der var kager nok.

Men ikke mindst ville brudgommens mor sikre sig, at hendes svigerdatter fik smagt på de særlige kager. Men var der mon en særlig årsag til det?

Kagerne var nemlig fyldt med kokos, og det er bruden dødelig allergisk overfor.

Brudgommen nåede lige at få afværget, at hans nyklækkede brud satte tænderne i den ”giftige” kage. Og herefter rasede han (naturligt nok) mod sin egen mor, der havde anskaffet kagerne.

Ifølge Callie – som altså overværede hele dramatikken – råbte han:

”Du er et forfærdeligt menneske, du har aldrig accepteret dette forhold, du er sunket endnu dybere. Du kunne have sendt hende på hospitalet, hun kunne have fået an allergisk reaktion”.

Hvordan resten af festen forløb, vides ikke.

Du kan se videoen herunder:

Sponsoreret indhold