Krimi10. september 2021

Bror til dræbt pædagog: - Morderen sidder lige foran mig, og jeg kan intet gøre

Med følelserne helt ude på tøjet sidder den dræbte socialpædagog Yammas familie i retssalen, mens alle detaljer om den 29-åriges død minutiøst bliver gennemgået
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/ipiccy_image_3_0.jpg
 Foto: Privat, Ritzau Scanpix

Niamatullah Ahamadzai – bedre kendt som Yamma - blev 30. december 2020 dræbt, mens han var på arbejde på bostedet Ørbækskilde i Fårevejle.

I disse uger ruller retssagen mod den i dag 20-årige mand og beboer på bostedet, der har erkendt, at han førte kniven bag de dræbende stik. Han nægter sig skyldig i drab, men erkender vold med døden til følge.

Pladserne i retssal D i retten Holbæk bærer tydeligt præg af, at Yamma var et elsket og skattet familiemenneske. For en række af Yammas familie sidder troligt og lytter, mens anklager og forsvarer gennemgår deres værste mareridt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/img_0755.jpg

Yamma og hans søsters barn. Foto: Privat

- Det er så hårdt at vide, hvad der præcis skete med min bror, siger 26-årige Sohrab Ahamadzai til SE og HØR.

- På et eller andet punkt, vil jeg slet ikke kende sandheden. Det at høre, hvor mange stik, og hvor dybt de gik ind, ødelægger mig.

Kan intet gøre

Familien havde da også svært ved at holde tårerne tilbage, da retsmedicineren gennemgik Yammas 16 forskellige stik og snitlæsioner.

- Han er jo blevet tortureret til døde, siger Sohrab Ahamadzai hårdt.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/img_0751.jpg

Sohrab og Yamma sammen. Foto: Privat

I retten sad den 20-årige tiltalte – der var iført en armygrøn sweatshirt, et par sorte bukser og hvide sneakers - ved siden af sin forsvarer. Øjnene var tydeligt tunge under forsvarerens dokumentation.

- Morderen sidder lige foran mig, og jeg kan intet gøre, siger den knuste bror.

Savner ham

Omkring klokken 15 den skæbnesvangre dag, der skulle vise sig at ændre alt for evigt, blev Yamma fundet livløs på vejen foran bostedet. Her forsøgte de første vidner på stedet sig med livreddende førstehjælp, men klokken 15.57 blev den 29-årige Yamma erklæret død på hospitalet.

- Vi savner ham hver dag.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/skaermbillede_2021-09-10_kl._15.31.16_0.png

Yamma og hans far, der også sidder med under retssagen. Foto: privat

Ifølge den i dag 20-årige beboer, der var på opholdsstedet på grund af paranoid skizofreni, havde han og Yamma igennem en længere periode haft et kompliceret forhold, og de havde ofte været op af skændes, fordi den 29-årige socialpædagog stillede for mange krav.

Men den 30. december gik det altså helt galt. Ifølge den tiltalte havde han og Yamma haft en diskussion ude i gården, hvor pædagogen skulle have skubbet ham.

forblødte

- Jeg har kniven i min lomme, forklarede den tiltalte.

- Hvad vil du med kniven?, spørger anklageren

- Jeg ved det virkelig ikke, det hele går bare så hurtigt.

- Jeg ender med at stikke ham. Jeg prøver kun at sigte efter armen, fordi jeg ville ikke have han skulle

- Det var ikke min hensigt, at det skulle ske, siger han lavmælt – nærmest sammenbidt fra anklagebænken.

Retsmedicinerne forklarede i retten, at to af knivstikkende havde ramt Yamma i venstre side af brystet, hvor lungekuglen, hjerteposen og hjertkammeret blev ramt af kniven, hvilket resulterede i, at den 29-årige socialpædogog forblødte.

Den dengang 19-årige efterlader pædagogen liggende ved vejen ved bostedet, og går ind til en af de andre beboere på stedet og fortæller, at han er bange, og hvad der er sket.

Tilgiver aldrig

- Jeg har det af helvede til, svarede den 20-årige, da hans forsvarr Erbil Kaya spurgte ham, hvordan han har haft det. Han har siddet varetægtsfængslet på psykiatrisk afdeling lige siden.

Det har Yammas efterladte bror dog ikke meget til overs for.

- Jeg håber, han kommer til at opleve den samme smerte, som min bror har oplevet, siger Sohrab.

- Jeg kommer aldrig til at tilgive ham.

Der ventes at falde dom onsdag i næste uge, men det er ikke nok for Yammas familie. De mener nemlig, at bostedet står med en stor del af skylden. Og de venter derfor nu efter ni måneder stadig på en afgørelse fra arbejdstilsynet.

Også bostedets skyld

- Der kommer ikke til at være et punktum for os, før også bostedet har fået sin straf, siger Sohrab videre.

- Vi vil ikke have, at andre familier skal stå i denne situation, så vi kæmper.

Arbejdstilsynet udstedte efter Yammas død et strakspåbud til Ørbækskilde. De var stærkt kritiske over forholdene på bostedet og mente, at bostedet ikke havde været i stand til at sørge for dets medarbejderes sikkerhed.

Af erklæringen, som blev læst op i retten, fremgik det, at ”flere beboere kunne blive vrede og udadreagerende, hvis deres behov ikke opfyldes”.

Desuden har beboerne også diagnoser som paranoid skizofreni og personlighedsforstyrrelser, ligesom nogle med jævne mellemrum misburger hårde stoffer uden for bostedet.

Retslægerådet anbefalede, at den 20-årige skal idømmes en dom til anbringelse på en psykiatrisk afdeling.

Sponsoreret indhold