Krimi5. januar 2022

Brød grædende sammen på hospitalet: Nu chokerer den sande historie

Tårerne trillede ned ad kinderne på Kane Mitchell, da han vågede over hospitalssengen, hvor hans bare 12 uger gamle stedsøn kæmpede for sit liv
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/screenshot_2022-01-04_at_08.12.34_0.png
 Foto: Channel 4

Men det skulle vise sig, at den 31-årige mand selv var skyld i stedsønnens tragiske død.

En dramatisk video viser Kane Mitchell lange ud efter politiet på hospitalet, hvor den nyfødte Teddie senere mistede livet.

Det skriver The Sun.

I november 2019 myrdede Kane Mitchell fra Cambridgeshire i England sin nyfødte stedsøn ved at påføre ham "et katalog" af skader.

Teddys skader stemte overens med at være blevet "taget hårdt fat i", "rystet voldsomt" og "fået sit hoved slået mod en hård overflade".

Artiklen fortsætter under billedet …

https://imgix.seoghoer.dk/screenshot_2022-01-04_at_08.12.16.png
 Foto: Channel 4

En obduktion afslørede, at Teddy havde sprækker på kraniet, blødninger i hjernen og flere brækkede knogler.

De voldsomme skader var sket under fem forskellige overgreb og angiveligt allerede fra den dag, han kom til verden.

De hårrejsende sekunder, hvor den hjerteløse stedfar, som agerer knust, bliver anholdt, er nu blevet vist på Channel 4's "24 Hours in Police Custody".

Politiet anholdte Kane Mitchell og moren til barnet kort efter deres ankomst til hospitalet. Og på optagelserne fra hospitalet kan man se den 31-årige mand reagere aggressivt, da politiet sigter ham for at have gjort skade på sit barn.

"Hvor vover du? Det gør mig vred", siger han.

Han fortsætter med at råbe af betjentene.

"Hvad fanden er det du siger?", spørger han, mens han tører krokodilletårer væk.

"Hvad fanden! Laver du sjov? Nej, nej, nej, nej", tilslutter moren Lucci Smith.

"Vi kunne aldrig finde på at gøre vores baby fortræd! Jeg forlader ikke min søn. Vi forlader ikke vores søn! Fuck jer! Nej, vi gør ikke skade på vores barn", siger den 31-årige far oprevet.

Den dramatiske anholdelse kom bare få minutter, efter politiet havde set parret våge over den lille søn, der lå på intensiv.

Mitchell havde knuget sit unge offer, mens han sagde "Kom så, lille skat, far er her".

Den 29-årige mor fortalte politiet, at hun ikke anede, hvad der var sket med sønnen. Hun nægtet at dække over kæresten.

Luci Smith blev i retten fundet skyldig i børnemishandling, men blev frifundet for at have forårsaget hans død.

Mitchell, som altså ikke var Teddys far, blev idømt fængsel på livstid for drab med en minimum på 18 års fængsel.

Sponsoreret indhold