Krimi17. maj 2022

Brittanee forsvandt i 2009: Nu er det makabre mysterium løst

En 17-årig pige forsvandt som dug for solen i 2009. Nu har politiet langt om længe gjort et stort gennembrud i sagen
https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/screenshot_2022-05-17_at_08.44.30_0.png
 (Foto: Privat)

I 2009 forsvandt amerikanske Brittanee Marie Drexel som dug for solen på sin ”spring break”-ferie.

Nu – 13 år senere – har politiet langt om længe gjort et stort gennembrud i sagen.

Liget af den 17-årige pige er blevet fundet, og hendes formodede drabsmand, Raymond Douglas Mood, er blevet anholdt.

Det skriver det amerikanske medie Fox News.

Liget af den unge pige blev fundet mandag i Georgetown, der ligger 56 kilometer fra det sted, hvor hun sidst blev set.

Det er politiets teori, at Raymond Douglas Mood kidnappede, voldtog og dræbte den unge kvinde i april 2009, mens hun var i Myrtle Beach.

Raymond Douglas Mood blev anholdt 4. maj og har allerede tidligere domme for at have kidnappet og voldtaget unge piger.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/screenshot_2022-05-17_at_09.34.14.png

Overvågningskameraet filmede Brittanee, da hun forlod hotellet den skæbnesvangre dag. Foto: CCTV

Den fodboldglade pige blev sidst set 25. april 2009, da hun forlod sit hotel Bar Harbor Hotel i Myrtle Beach for at møde venner på det nærliggende Blue Water Resort.

Overvågningsbilleder viste, at Brittanee opholdt sig i omkring 10 minutter på Blue Water Resort, før hun igen gik. Men hvad der derefter skete, er altså stadig et mysterium her syv år efter.

Forinden den skæbnesvangre dag havde den unge kvinde fortalt sin mor, at hun ikke ville være længere væk end 30 kilometer fra familiens hjem i Rochester, N.Y.

I virkeligheden var den unge pige – uden familiens accept – taget meget længere væk for at tilbringe ”spring break” i Myrtle Beach i South Carolina.

Det var Brittanees daværende kæreste, John Grieco, der måtte ringe til Brittanees mor med den tunge besked, at de ikke kunne finde hende.

Dagen efter hun forsvandt, døde signalet fra hendes mobil ud.

Politiet kunne spore det sidste mobilsignal til et område ved South Santee River, der ligger i South Carolina. Men sporet endte blindt – og de sidste 13 år har efterforskere forsøgt at klarlægge, hvad der skete med den livsglade og afholdte pige. Men først nu har de altså gjort gennembruddet, og Brittanees familie har fået vished.

Sponsoreret indhold