Krimi12. april 2024 (opd. 13. april 2024)

Britta Nielsens svigersøn igen i problemer med politiet

Kian Omid Mirzada, der er svigersøn til svindeldømte Britta Nielsen, er igen kommet i karambolage med politiet
Britta Troelsgaard Nielsen tog alle overskrifter i landet tilbage i 2018, da hun pludselig var på flugt efter at have svindlet Socialstyrelsen for 117 millioner kroner. Nu er hendes svigersøn igen i problemer med loven.
Britta Troelsgaard Nielsen tog alle overskrifter i landet tilbage i 2018, da hun pludselig var på flugt efter at have svindlet Socialstyrelsen for 117 millioner kroner. Nu er hendes svigersøn igen i problemer med loven.
 Foto: Phill Magakoe/AFP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Bedrageri, svindel, hæleri og børneporno i Britta-banden

De fleste danskere husker nok Britta Troelsgaard Nielsen, der svindlede socialstyrelsen for hele 117 millioner kroner.

Nu er hendes familie igen havnet i uføre med dansk politi, efter hendes svigersøn endnu en gang er blevet tiltalt i en straffesag.

Derfor er han i den nærmeste fremtid blevet sat i stævne i Københavns Byret, hvor anklagemyndigheden går efter at få frataget ham sit kørekort ubetinget.

Det viser anklageskriftet i sagen, som SE og HØR har fået aktindsigt i.

43-årige Kian Omid Mirzada er tiltalt for tre brud på færdselsloven, som kan ende med at koste ham kørekortet ubetinget i en kortere eller længere periode.

Københavns Politis anklagemyndighed mener nemlig, at han tilbage i oktober 2021 kørte mere end 30 procent for stærkt, da han kom kørende ad Jagtvej i København med mindst 70 km/t på en strækning, hvor man kun måtte køre 50.

Den tunge speederfod koster normalvis et klip, og det kan godt gå hen og blive problematisk for den hæleridømte svigersøn.

Anklagemyndigheden har nemlig også tiltalt Kian Mirzada for to gange at have benyttet en håndholdt mobiltelefon under kørslen.

Første episode er fra juni 2022, hvor han ifølge politiet anvendte sin telefon, da han kom kørende ad Kalvebod Brygge ud for Dybbølsbro i København.

På trods af mødet med politiet holdt det ham tilsyneladende ikke fra at bruge sin mobil, mens han kørte bil – ifølge anklagemyndigheden gentog han nemlig seancen i oktober 2022, hvor betjente mødte ham på motorring 4 i krydset ved Ishøj Stationsvej.

De tre forseelser, som alle er til et klip i kørekortet, ville normalvis koste en betinget frakendelse af kørekortet.

Men Kian Mirzada har tidligere haft problemer med at overholde færdselsloven, hvorfor anklagemyndigheden går efter at fratage ham kørekortet ubetinget i en tidsbestemt periode, fremgår det af anklageskriftet mod ham.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-04-12/kian-mirzada.png
43-årige Kian Omid Mirzada har flere gange været i politiets søgelys - nu kan det koste ham kørekortet ubetinget i en periode.
 Foto: Privatfoto

Her tilstod han at have solgt hælervare for over 700.000 kroner. Derudover er han også tidligere blevet idømt fire måneders fængsel for at have orkestreret et voldeligt overfald.

Kian Mirzada er gift med Karina Jamilla, som er datter af svindeldømte Britta Nielsen. I forbindelse med sagen kom det frem, hvordan moren havde svindlet socialstyrelsen for et stort millionbeløb – penge, der i flere tilfælde gik til døtrenes dyre vaner.

Ifølge SE og HØRs oplysninger er færdselsforseelserne sket efter afsoning af straffen for hæleri – og er foregået i en Land Rover Range Rover Sport, der har 340 hestekræfter. En bil, der umiddelbart er til at få øje på.

SE og HØR har forsøgt at få en kommentar fra Kian Mirzada, men det har ikke været muligt at komme igennem på de offentligt tilgængelige telefonnumre.

Sponsoreret indhold