Britisk kvinde forsvundet fra solseng i Grækenland: Krop fundet, men hovedet mangler

LÆS OGSÅ: Chok i Grækenland: Britisk kvinde forsvundet fra solseng
En mystisk og tragisk sag om en forsvundet turist er nu endt på den værst tænkelige måde:
De græske myndigheder meddelte for kort tid siden, at man efter al sandsynlighed har fået liget af den 59-årige Michele Bourda, der forsvandt som dug for solen fra sin solseng 1. august.
Det skriver Mirror.
Liget af kvinden blev fundet på en lille, privatejet ø ved navn Fidonisi. Øen ligger omkring 40 kilometer fra det stykke strand, hvor den 59-årige brite sidst blev set 1. august.
Sagen er dog stadig i gang med at blive efterforsket, idet det endnu er uvist, hvorfor 59-årige Michele Bourda døde. Liget at hende er tilmed fundet ilde tilredt: Hendes hoved mangler, hun var halvnøgen, og hendes krop var blevet delvist spist af fisk, oplyser myndighederne.
Det vides ikke, om man betragter sagen som en kriminel handling eller en ulykke.
Ægtemanden fortæller til det britiske medie Mirror, at han havde frygtet, at hustruen var død – og han lægger i samme ombæring ikke skjul på, at han er yderst utilfreds med græsk politis håndtering af sagen.
- Problemet er, at havnepolitiet ikke indledte sin eftersøgning først sidst på aftenen, og jeg ved ikke, hvad effekt det fik. De sagde, at de ikke kunne finde hende, de påstod, at hun forsvandt med en ukendt mand, men jeg ved, at det er løgn, siger Chris ifølge Mirror.
Han tror ikke på, at hans hustru forsvandt med en fremmed mand.
- Hun ville ikke have forladt sine penge, sine briller eller sin medicin, siger han.
59-årige Michele Bourda havde tidligere kæmpet med depression, men var glad og tilfreds under den to uger lange ferie, fortæller manden til det britiske medie.