Krimi7. juni 2022

Brite tiltalt for uagsomt manddrab efter skibskollision ud for Bornholm

En britisk mand er tiltalt for uagsomt manddrab efter en skibskollision, hvor to danskere døde
Brite tiltalt for uagsomt manddrab efter skibskollision ud for Bornholm
Briten er blevet tiltalt for uagsomt manddrab.
 Foto: Kaspar Wenstrup

En brite er tirsdag blevet tiltalt for uagsomt manddrab af Københavns Politi, efter at skibet MV Scot Carrier kolliderede med skibet Karina Høj i Østersøen mellem Bornholm og Ystad i Sverige tilbage 13. december sidste år.

Kollisionen endte med at have fatale konsekvenser, da to danske søfolk mistede livet.

Det oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse, hvor de også fortæller, at de siden kollisionen har efterforsket sagen.

Nu er der så rejst tiltale mod den britisk emand, der er 30 år gammel og var vagthavende styrmand på MV Scot Carrier.

Han bliver tiltalt for "uagsomt manddrab under særligt skærpende omstædnigheder blandt andet ved at have sejlet skibet i alkoholpåvirket tilstand."

Derudover bliver han også tiltalt for "at sejle videre efter kollisionen uden at yde hjælp eller assistance til besætningen på Karin Høj."

Den 30-årige brite blev efter kollisionen anholdt af svensk politi, og blev ved Københavns Byret varetægstfængslet 17. december uden han selv tilstede i retten.

6. februar blev han udleveret og har siden siddet varetægstfængslet.

Retssagen starter 16. juni, og der ventes at falde dom 23. juni.

Sponsoreret indhold