Krimi20. december 2023 (opd. 20. december 2023)

Brandvæsnet massivt til stede i Farum: Flere huse står i brand

Politiet kan endnu ikke fortælle, om nogen er kommet til skade i forbindelse med branden
Brandvæsnet er onsdag formiddag talstærkt til stede på Maglehøj i Farum, hvor flere rækkehuse står i brand. 
Brandvæsnet er onsdag formiddag talstærkt til stede på Maglehøj i Farum, hvor flere rækkehuse står i brand.
 Foto: Presse-Fotos

Onsdag middag er brandvæsnet talstærkt til stede på Maglehøj i Farum.

Det skyldes, at flere rækkehuse står i brand.

Det oplyser pressevagten ved Nordsjællands Politi til Ritzau.

- Der er massiv tilstedeværelse af brandfolk, og vi vil gerne bede folk om at følge de anvisninger, der er i området, og lade være med at køre hen og se på branden, lyder det.

Samme melding lyder desuden i et opslag på X, hvor Nordsjællands Politi opfordrer personer i området til at lukke døre og vinduer.

- Hvis du er i røgfanen, så gå indenfor og luk døre og vinduer, lyder opfordringen.

Politiet kan endnu ikke oplyse, om det har været nødvendigt at redde nogen ud af de berørte boliger, og om nogen er kommet til skade.

Sponsoreret indhold