Krimi15. december 2023

Brand i lejlighed: Svært forbrændt person reddet ud af røgdykkere

Der er fredag eftermiddag opstået brand i en lejlighed på Lundtoftegade
Politi og brandvæsnet er lige nu til stede på Lundtoftegade i København, hvor en person er blevet reddet ud i forbindelse med en brand i en lejlighed.
Politi og brandvæsnet er lige nu til stede på Lundtoftegade i København, hvor en person er blevet reddet ud i forbindelse med en brand i en lejlighed.
 Foto: Presse-fotos

OPDATERET 14.39: Ifølge Ekstra Bladet er den tilskadekomne person nu afgået ved døden

Brandkøretøjer er lige nu til stede på Lundtoftegade i København, hvor der er ild i en lejlighed på 4. sal.

Røgdykkere har fundet en person i lejligheden, som er blevet svært forbrændt i forbindelse med branden.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på X.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-12-15/img_8431.jpeg
Personen blev reddet ud fra 4. sal, og er nu under behandling for svære brandskader.
 Foto: Presse-fotos

Den tilskadekomne er under behandling.

Branden i lejligheden er slukket, og der foregår lige nu udluftning af røg samt eftersyn af etagerne over 4. sal.

Afgået ved døden

På trods af politiets og brandvæsenets hurtige indsats, er den tilskadekomne nu afgået ved døden.

Det oplyser vagtchef Jonathan Wald fra Københavns Politi til Ekstra Bladet.

- Vi er stadig ude på stedet og foretager undersøgelser, så vi kan klarlægge hændelsesforløbet. Der er ikke noget på nuværende tidspunkt, der indikerer, at der skulle være tale om en kriminel handling.

Sponsoreret indhold