Annonce
Krimi12 timer siden (opd. 8 timer siden)

Brand i lejlighed: Flere afspærringer i Rødding

Brandvæsenet og politiet er rykket ud til brand midt i Rødding. Flere gader er afspærret
Af: Ritzau
Politi og brandvæsen er massivt til stede.
Politi og brandvæsen er massivt til stede.
 Foto: Presse-fotos
Annonce

Fredag formiddag udbrød der brand i en ældre etageejendom i Rødding.

Ingen er kommet til skade eller har fået røgforgiftning, fortæller indsatsleder ved Syd- og Sønderjyllands Politi Martin Höhrmann til JydskeVestkysten.

Både boliger, en butik og en del af tagkonstruktionen blev ifølge avisen ramt af branden, som førte til delvise afspærringer i byen.

Rødding Torvet blev afspærret mod nord, og tre gader blev lukket for trafik på grund af indsatsen, oplyste politiet og brandvæsenet fredag formiddag.

Ifølge JydskeVestkysten blev der delvist åbnet for trafikken igen kort efter klokken 11.

Umiddelbart er der ingen meldinger om årsagen til brandens opståen.

Fredag ved 10.20-tiden meldte Trekantsområdets Brandvæsen, at man forventede at arbejde på stedet i et par timer.

Annonce

Politiet opfordrede i forbindelse med branden beboere i området til at lukke vinduer, døre og ventilationsanlæg på grund af røgen.

Den nu brandskadede bygning er ifølge JydskeVestkysten opført i 1908.

Annonce

Sponsoreret indhold