Krimi27. juli 2020

Bortførelsessag bliver mere og mere uhyggelig: 2-årig forsvinder og politiet gør grusom opdagelse

En foruroligende sag folder sig i øjeblikket ud i den mexicanske turistby San Cristobal de las Casas, hvor en 2-årig drengs forsvinden har ledt politiet på sporet både menneskehandel og tvangsarbejde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/edz_co0xkaaxalp.jpg
 Foto: Twitter/Jorge Llaven

Da den lille dreng Dylan Esaú Gómez Perez blev bortført fra det mexicanske marked, hvor hans mor arbejdede, gik politiet naturligvis straks i gang med at lede efter ham.

Efterforskningen ledte myndighederne til den sydlige stat Chiapas – lige ved grænsen til Guatemala.

Og videre til en hus i turistbyen San Cristobal de las Casas, hvor der mødte dem et rystende syn.

Hele 23 kipnappede børn blev holdt fanget under kummerlige forhold - tvunget til at sælge nipsgenstande og kunsthåndværk på gaden.

Det skriver blandt andre Associated Press.

Dylan, som først fylder tre år til november, var ikke blandt de mange stakkels børn.

Sov på papkasser

Jorge Llaven, der er offentlig anklager i staten Chiapas, fortæller, at de fleste af børnene er mellem to og 15 år gamle, mens tre spædbørn mellem 3 og tyve måneder også befandt sig i huset.

- For at få ret til mad og et sted at sove, måtte børnene vende tilbage fra gaden hver dag med et minimumsbeløb, lyder det.

Men selv penge på lommen efter endt arbejde kunne ikke garantere børnene noget der ligner menneskelige forhold.

Ifølge det billedmateriale, som anklageren har fremlagt, sov mange af de små børn på tynde papunderlag eller med tæpper på det bare cementgulv.

San Christobal er et smukt område med masser af årlige turister, så det er ikke ualmindeligt at se både børn og voksne handle med souvenirs eller andre varer på gaden.

Men det er nok forsvindende få, der bevidst har ville støtte den tvangsarbejde og børnemishandling, der er foregået i forbindelse med den skrækkelige sag.

https://imgix.seoghoer.dk/eddypyxvaaao8n8_1.png
 Foto: Twitter/Jorge Llaven

Noget tyder på, at de 23 børn - udover at sælge genstande på gaden - også er blevet brugt til at kidnappe andre børn. Som her, hvor lille Dylan bliver trukket væk fra markedet af en 12-årig pige
(Foto: Twitter/Jorge Llaven)

Da den oprindelige eftersøgning efter Dylan endnu ikke har båret frugt, er han stadig efterlyst i området, mens de mexicanske myndigheder har udstedt en dusør på lidt over 85.000 kroner for vedkommende, der kan give tips til hvor den lille dreng kan være.

Ligesom overvågningsbilleder fra markedet viser en kvinde, der har fået tilnavnet ”Ofelia”, som politiet nu også leder efter.

På videoerne kom det nemlig frem, at to andre børn – begge omkring 12 år – først taler med ”Ofelia”.

Herefter bliver de sendt ind på markedet, hvor Dylans 23-årige mor, Juana Pérez , arbejder. Dylan følger efter drengen, hvorefter pigen trækker ham væk.

Alle børnene fra huset er blevet overdraget til det mexicanske myndigheder, mens tre kvinder er blevet anholdt. De kan forvente at blive sigtet for menneskesmugling.

Sponsoreret indhold