Krimi25. januar 2022

Boris Johnsons fest-skandale vokser: Politiet efterforsker en række sammenkomster

Mulige brud på coronarestriktionerne i toppen af den britiske regering skal nu undersøges af politiet
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En række muligt ulovlige fester under corona-lockdown i premierminister Boris Johnsons kontorer i Downing Street skal nu undersøges af det britiske politi.

Det bekræfter politiet til britiske medier, heriblandt The Sun og BBC.

Politiet undersøger "potentielle brud på covid-19-restriktionerne" gennem de sidste to år, fortæller politikommissær Cressida Dick.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega821027_007.jpg
 Foto: MEGA

(Foto: MEGA)

Med den nyeste udvikling må det siges, at den britiske premierminister Boris Johnsons fest-skandale vokser dramatisk.

Det er nemlig kommet frem, at ansatte i Downing Street 10 har holdt festlige begivenheder under nedlukningen, på trods af der har været forbud mod at mødes med personer uden for ens husstand - medmindre det drejede sig om arbejde.

Det nyeste i sagen er, at Boris Johnson anklages for, at han havde holdt sin fødselsdag i the Cabinet Room den 19. juni 2020.

Det er efter de alvorlige beskyldninger, at politiet går ind i sagen for at se nærmere på en række sammenkomster, hvor Boris Johnson ved flere lejligheder skulle have deltaget.

Sponsoreret indhold