Krimi 27. marts 2020

Boris Johnson testet positiv for coronavirus

Den britiske premierminister Boris Johnson er blevet testet positiv for coronavirus
Foto: MEGA

55-årige Boris Johnson har fået konstateret corona. Det skriver premierministeren selv på Twitter.

"I løbet af de seneste 24 timer har jeg udviklet milde symptomer, og jeg er testet positiv for coronavirus", skriver han. 

"Jeg går nu i selv-isolation, men jeg vil fortsat lede regeringen via videoopkald, men vi bekæmper virussen".

"Sammen kan vi bekæmpe dette", afslutter han. 

I videoen fortæller Johnson, at han har høj feber, og at han hoster. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Ifølge Reuters blev premierministeren testet i embedsboligen på Downing Street.

I videoen takker han også folk for at blive hjemme og gå i selvisolation. 

- Tak til alle, der gør som jeg gør: Arbejder hjemmefra for at stoppe smittespredningen fra hjem til hjem.

Boris Johnson er den første statsleder, som er testet positiv for COVID-19. Herhjemme er Mette Frederiksen også blevet testet, men var ikke smittet. 

Forleden blev Prins Charles bekræftet smittet med coronavirus. 

Storbritannien har i skrivende stund registreret 578 dødsfald i forbindelse med coronavirus. 

11.812 er bekræftet smittet. 

Mandag lukkede Boris Johnson, ligesom Danmark, det meste af det britiske samfund ned. Her meddelte han, at der ville blive gennemført drastiske tiltag i forsøget på af stoppe smittespedningen. 

Derfor er det i landet for eksempel forbudt at mødes mere end to personer med mindre, man bor sammen. 

Sponsoreret indhold