Krimi29. september 2023

Borgmester slår fast: Rockerklubhus i Odense skal lukke

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er klar til at lukke et klubhus, der tilhører Hells Angels

Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), er klar til at lukke et klubhus, der tilhører Hells Angels.

Klubhuset er midlertidigt lukket af politiet ved brug af rockerloven. Men lukningen udløber 6. oktober.

Herefter har kommunen fundet en juridisk vej til at holde det fortsat lukket, oplyser borgmesteren.

Den midlertidige lukning er sket som følge af en voldelig konflikt mellem Hells Angels og den forbudte bande Loyal To Familia (LTF).

Risikoen for vold er en af grundene til, at borgmesteren ønsker en længere lukning.

- Klubhuset ligger i et område, hvor der er boliger, der er dagsinstitutioner, der er folk, der går til og fra arbejde, siger han.

Sponsoreret indhold