Krimi9. april 2021

Borgmester raser: Isolation brudt for at tage på McDonald's

For at få smitten ned og få borgerne til at overholde isolationen, efterlyser borgmesteren skrappere værktøjer
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega546712_020_1.jpg
 Foto: MEGA

I Odense er der problemer med borgere, der ikke overholde sin isolation.

Eksempelvis tog en tørstig borger på værtshus, mens en sulten borger tog på McDonald's. Det fortæller Odenses borgmester, Peter Rahbæk Juel (S), fredag på et pressemøde, skriver TV 2 Fyn.

- Det at bekæmpe et smitteudbrud er aldrig stærkere end det svageste led. Jeg må være ærlig at sige, at vi har et svagt led i kæden. Og det handler om evnen til at overholde isolation. Og vi har et problem med isolation, siger han.

- Vi kan desværre se eksempler på, at nogen har brugt en kommunal isolationsfacilitet til at holde en fest for vennerne. Vi har også et eksempel på, at nogen har brugt en kommunal isolationsfacilitet til at tage på værtshus eller på McDonalds.

- En lemfældighed, man skulle tro var løgn, når vi står midt i bekæmpelsen af en pandemi, lyder det fortsat fra borgmesteren.

Til gengæld er der mange i det hårdt ramt Vollsmose, der lader sig teste, og det roser han.

- Jeg tror ikke, man finder et området i Danmark, hvor man lader sig teste mere, lyder det fra Peter Rahbæk Juel

Høj smitte

Da pressemødet blev holdt, har Vollsmose Sogn fredag har et meget højt incidenstal på 383,8. I næste uge træder en ny bekendtgørelse fra sundhedsmyndighederne i kraft, så der kan lukkes ned hurtigt, fortæller borgmesteren.

Hvis tre kriterier kan opfyldes, så er byrådet i kommunen forpligtet til at lukke alle skoler, sfo'er, klubtilbud og ungdoms- og voksenudannelser i sognet - og allerede nu kan borgmesteren se, at Vollsmose er tæt på.

- Hvad der sker henover weekenden kan jo afgøre, hvad der skal ske, fortæller Peter Rahbæk Juel.

For kravene er, hvis incidenstallet overstiger 400, hvis der er registreret flere end 20 smittetilfælde i alt de seneste syv dage, og hvis positivprocent overstiger to procent.

Borgmesteren selv foreslår til landets ministre, at der skal slås hårdere ned med bøder på 3500 kroner for at få smitten ned og for at få borgerne til at overholde isolationen.

Borgmesteren kalder det "lufthavnsmodellen", da det minder om den måde, der gives bøder, hvis man bryder isolationen ved indrejse.

Sponsoreret indhold