Krimi7. april 2021

Bor du i hus? Boligpriserne har igen slået rekord

I marts fortsatte boligpriserne med at skyde i vejret
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/huse.jpg
 Rune Johansen Aka Dronerune/Ritzau Scanpix

Mursten er millioner værd. Og i marts slog boligpriserne igen rekord.

Priserne på villaer og rækkehuse, ejerlejligheder og sommerhuse, fortsatte sin vilde vækst i sidste måned.

Særligt huspriserne steg igen i marts, og de bliver nu handlet hele 12 procent mere end i marts sidste år.

Det viser nye tal fra Boligsidens Markedsindeks. Også priserne på ejerlejligheder og sommerhuse fortsætter med at stige.

På markedet for huse er salgspriserne nu steget 10 måneder i træk, skriver boligsiden i en pressemeddelelse.

Ejerlejligheder og sommerhuse er steget henholdsvis 14 og 19 procent i pris fra sidste år til marts i år.

Huspriserne plejer normalt at falde en smule henover efteråret og vinteren, og begynder at stige igen i foråret. Men det er ikke sket i år.

Men som sædvanligt stiger priserne, i takt med at det bliver varmere, og det forklarer det rekordhøje prisniveau, skriver TV2, der har talt med Birgit Daetz, kommunikationsdirektør hos Boligsiden.

- Vi har de seneste uger set, at antallet af udbudte boliger er begyndt at stige igen.

- Derfor er det ikke overraskende, at vi ser endnu et spring i priserne i marts, og at vi derfor også kan registrere en tocifret procentvis stigning på huse for første gang i markedsindeksets historie, siger hun.

Sponsoreret indhold