Krimi18. september 2024 (opd. 18. september 2024)

Bomberyddere til stede ved Øresundsbroen: Håndgranater fundet i bil

Ifølge SVT har det svenske toldvæsen stoppet en bil, som kom kørende fra Danmark, hvor der er fundet flere håndgranater i bilen
Onsdag aften er svensk politi til stede med bomberyddere ved Øresundsbroen. Der skulle ifølge SVT's oplysninger være blevet fundet håndgranater i en bil, som det svenske toldvæsen har stoppet.
Onsdag aften er svensk politi til stede med bomberyddere ved Øresundsbroen. Der skulle ifølge SVT's oplysninger være blevet fundet håndgranater i en bil, som det svenske toldvæsen har stoppet.
 Foto: Presse-fotos.dk

Svensk politi er onsdag aften til stede med bombeeksperter ved Øresundsbroen for at assistere det svenske toldvæsen.

Det oplyser politiets talsmand Fredrik Bratt til det svenske medie SVT.

Ifølge SVT's oplysninger har det svenske toldvæsen stoppet en bil, som kom kørende fra Danmark. Mediet skriver, at der er flere håndgranater i bilen.

Svensk politi har ikke bekræftet mediets oplysninger. Talsmanden understreger, at der ikke er fare for offentligheden.

Fredrik Bratt oplyser til det svenske medie Expressen, at svensk politi ikke forventer, at der vil blive behov for at lukke Øresundsbroen.

Det skyldes, at politiets arbejde foregår på fastlandet, lyder det.

SVT skriver, at arbejdet på stedet blev afsluttet kort før klokken 21 onsdag. Ifølge mediet arbejdede politiet ikke i nærheden af broen eller vejen.

Det fremgår ikke af de svenske mediers dækning af sagen, om nogen er anholdt.

Sponsoreret indhold