Krimi19. februar 2019

To bomber på Christiania

I løbet af en uge har der været to bomber på Christiania. Nu kæder politiet de to bomber sammen.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20180509-115955-6-1920x1280we.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Jens Dresling

På under to uger har der været to eksplosioner på Christiania.

Nu kæder politiet for første gang de to episoder sammen. Det fortæller Brian Belling, der er efterforskningsleder ved Københavns Politi.

- Vi ved endnu ikke, hvad det er, der er sprunget derude endnu. Det har vi ikke fået de tekniske-erklæringer på endnu, siger efterforskningsleder Brian Belling fra Københavns Politi til Se og Hør.

Eksplosionerne er sket ved tøjbutikken Alis, der ligger lige ved hovedindgangen til Christiania fra Prinsessegade.

https://imgix.seoghoer.dk/alis_christiania.jpg
 Foto: Skraakort/Kortforsyningen

Alis tøjforretning ligger lige ved indgangen til Christiania. Her har der været to eksplosioner inden for en uge. Foto: Skraakort/Kortforsyningen

- Vi arbejder i retning af, at det muligvis er de samme gerningsmænd, når det er samme sted inden for så kort tid. Så det er helt klart en tese, som vi arbejder ud fra. Derfor har vi også lagt efterforskningen hos samme gruppe, forklarer Brian Belling.

Begge gange er ruderne til butikken blevet blæst ind, og der har været skader på det lille røde træhus.

Den seneste eksplosion skete natten til mandag 02.30. Første eksplosion skete natten til 13. februar.

Københavns Politi har lavet undersøgelser ved gerningsstedet, men politiet holder kortene tæt ind til kroppen i sagen.

- Vi kan umiddelbart se, at det er et meget kraftigt kanonslag. Der er flere ruder, der er blevet smadret og lægter, der er blevet revet over. Der har været smæk på.

- Vores teknikere arbejder forsat på at finde ud af, hvad der forårsagede eksplosionen, siger Brian Belling, der ikke har mange oplysninger at give i sagen.

Københavns Politi har ikke talt med nogle vidner, eller nogen der har set noget. Tidspunktet for eksplosionerne taler ikke for, at der skulle have været nogle vidner, mener efterforskningslederen.

Det er heller ikke muligt for politiet at komme med et motiv til de to eksplosioner.

Alis forretningen er stiftet Albert og Isabelle i 1996. I mange år havde de også en butik i Studiestræde, men den lukkede for et par år siden.

Alis har stået for opførelsen af den kendte skatepark på Christiania. Wonderland hedder den indendørs bowle, hvor man kan køre på BMX, løbehjul, rulleskøjter og skateboard.

Sponsoreret indhold