Krimi12. juni 2019

To børn med danske rødder reddet fra krigsområde

To forældreløse børn med rødder i Danmark er blevet hentet i en flygtningelejr med IS-krigere
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/2019-06-12_12_10_22-billeder.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix/Miriam Dalsgaard

12 børn er blevet reddet fra en overfyldt flygtningelejr i det krigshærgede Syrien.

To af børnene har dansk baggrund.

Det skriver DR.

Flygtningelejren i det nordøstlige Syrien, hvor tidligere IS-krigere og deres børn bliver tilbageholdt.

De 12 børn opholder sig lige nu i Frankrig og mange af dem menes af være børn franske IS-krigere.

- To forældreløse franske børn, som har dansk baggrund, er blevet evakueret til Frankrig i et tæt samarbejde mellem franske og danske myndigheder, skriver Udenrigsministeriets Borgerservice i en mail til DR.

Det er ikke muligt for de danske myndigheder at give yderligere oplysninger om børnene. Men de fortæller, at de er i kontakt med de danske pårørende.

På nuværende tidspunkt vides det ikke, om børnene har dansk statsborgerskab.

Mandag kom børnene til Frankrig, efter de blev udleveret af kurdiske myndigheder. Kort tid efter blev de undersøgt af franske læger.

Lige nu opholder de børn sig hos franske plejefamilier. Deres placering er fortroling. Børnene har formentligt aldrig mødt deres familier i Frankrig og Danmark, da de formentligt er født i Syrien under krigen.

Ifølge DR befinder der sig omkring 13 danske børn og kvinder i Syrien. De er alle registreret i flygtningelejre i den nordøstlige del af landet.

Her i blandt er der en 12-årig dreng, som de danske myndigheder forhandler om at få hjem. TV 2 skriver, at han er såret og befinder sig i en flygtningelejr med meget begrænset lægehjælp og farlige forhold.

Sponsoreret indhold