Krimi11. juni 2020

To børn forsvundet på mystisk vis: Ligrester i haven

Tylee og Joshua forsvandt begge i september måned. Nu har politiet fundet "menneskelige rester" i forældrenes have
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/merlin_167922843_87473a3b-5a94-44d0-ad3c-78033ee12856-mobilemasterat3x.jpg
 National Center for Missing & Exploited Children

Ingen har set syvårige Joshua Vallow og hans 17-årige søster Tylee Ryan siden september sidste år.

Nu er der foruroligende nyt i sagen.

I den amerikanske delstat Idaho har politiet i byen Rexburg netop anholdt Chad Daybel, papfaren til børnene.

Det skriver CNN.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/s118519382.jpg

Lori Vallow og Chad Daybell blev gift på Hawaii. Foto: Rexburg Police

Under en flugt til Hawaii blev han gift med Lori Vallow, der er mor til Johua og Tylee. Hun blev anholdt i februar.

Det lokale politi kunne onsdag aften fortælle, at de havde gjort et gruopvækkende fund i parrets have.

'Efterforskere har fundet, hvad vi tror er menneskelige rester. De er ikke blevet undersøgt på et laboratorium endnu', siger politikommissær Gary Hagen på et pressemøde onsdag aften.

Mor skred

Begge forældre forlod hjemmet i Rexburg, da politiet begyndte at undersøge børnenes forsvinden i september sidste år.

46-årige Lori Vallow pakkede sin kuffert og rejste alene til Hawaii. Senere ankom Chad Daybel til øen. Angiveligt giftede de sig på den eksotiske ø.

I marts måned blev hun udleveret til Idaho, hvor hun er sigtet for flere forbrydelser. Blandt andet forsømmelse af sine børn og for at forlade staten, skriver CNN.

'Vallow forlod hendes to mindreårige børn, forsinkede politiets arbejde i efterforskningen af børnes forsvinden og opildnede en anden person til at gøre det samme' fortalte statsanklageren i Idaho i februar måned.

Ikke set siden september

Både Joshua og Tylee Ryan er plejebørn. Ifølge CNN har Joshua brug særlig pleje.

Det var Lori Vallows familie, der slog alarm til politiet, da de ikke havde set Joshua i to måneder. Et par betjente besøgte familien i deres hjem.

Her fortalte børnenes papfar, at Joshua besøgte en ven af familien i staten Arizona.

Under 24 timer skulle politiet bruge til at afsløre, at det var en løgn.

Det eneste politiet fandt dagen efter, var blot et tomt hus.

Samtidig viste efterforskningen, at Tylee Ryan også var forsvundet. Hun blev sidst set i Yellowstone national park 8. september sidste år.

Sponsoreret indhold