Krimi19. november 2019

Blev vred på sexkunde: Stak ham ihjel med 111 knivstik

Mandag startede en uhyggelig drabssag ved retten i Aalborg.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/retten_i_aalborg.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Her sad en 54-årig kvinde tiltalt for et brutalt drab tilbage i november sidste år, som kostede en 79-årig mand livet.

Det skriver Nordjyske.

Anklageskriftet i den tragiske drabssag rummede uhyggelige og utrolige detaljer. Det kom ifølge Nordjyske ligeledes frem under retssagen mandag.

Ifølge anklageskriftet mødte kvinden og manden hinanden 22. november sidste år på Mallorca Bar i Aalborg.

Parret blev enige om, at den 79-årige mand skulle betale kvinden for sex. Det skulle angiveligt foregår på hendes adresse i Jyllandsgade i Aalborg.

Men noget gik galt mellem de to, og en uoverensstemmelse gjorde kvinden så gal, at hun slog manden ihjel.

Det mener anklagemyndigheden i hvert fald.

Den 54-årige kvinde mishandlede angiveligt manden ihjel ved at stikke ham 111 gange med forskellige knive.

Hun skulle også have slået ham med køkkenredskaber, en ledning, en stok og med sin knyttede næve.

Efter det brutale og blodige drab vendte den 54-årige kvinde tilbage til Mallorca Bar, hvor hun havde mødt den 79-årige mand.

Hun havde blod på tøjet, og efter seks timer på baren meldte hun sig selv til politiet.

Kvinden nægter sig skyldig i drab, men har erkendt vold med døden til følge.

Sponsoreret indhold