Krimi1. juli 2020

Blev stoppet af politibetjent: Så gik det HELT galt

To kvinder fik at vide af en civilbetjent, at de skulle passe på med deres parkering - det endte ud med hele ti sigtelser
https://imgix.seoghoer.dk/politi_2.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Man skal passe på, hvem man vrisser ad i trafikken. Det kan to kvinder på henholdsvis 20 og 21 år nikke genkendende til, efter de klokken 15.03 tirsdag blev antastet af en to civilbetjente i en civilvogn.

De to kvinder var i gang med at parkere, imens en anden bilist prøvede at bakke ud.

Civilbetjentene stoppede ved kvinderne og rådede dem til at vente, hvortil den kvindelige passager prompte svarede, at de bare skulle blande sig uden om.

Straks lød både lys og horn på civilvognen, som indtil da havde lignet en helt almindelig bil. Den ene betjent steg ud og identificerede sig som politi, mens hendes makker kørte tilbage til stationen.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

falsk identitet

Den kvindelige bilist identificerede sig med kørekort, mens hendes passager til at begynde med nægtede at oplyse sin identitet.

Der gik dog ikke længe, før hun kom med sine personlige oplysninger, men da betjenten tjekkede dem, passede de ikke helt, med de faktisk omstændigheder.

Politikvinden stillede en række spørgsmål for at sikre, at de havde oplyst deres rigtige identitet - og de klarede alle spørgsmålene. Det viste sig dog, at de kunne svare på spørgsmålene, fordi de to kvinder var søstre og simpelthen havde byttet identitet.

Det skyldtes, at den kvindelige bilist ikke havde kørekort, men det havde hendes søster.

overfaldt politiet

Stemningen blev mere og mere presset, hvor de to søstre prøvede at komme i kontakt med hinanden, til trods for at betjentene havde forbudt dem det.

Til sidst blev de to søstre så aggressive, at de overfaldt betjentene, hvor den ene kvinde tog fat om halsen på den ene betjente, og den anden kvinde sparkede ud efter begge betjente.

Situationen kom dog rimelig hurtigt under kontrol, hvor der blev tilkaldt assistance. Hele seancen ender i ti sigtelser mod de to søstre, hvor de blev anholdt og begge sigtet for vold mod polititjenestemand, for fornærmelig tiltale mod polititjenestemand, for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde og for at oplyse falsk id.

Den 20-årige kvinde blev desuden sigtet for kørsel uden førerret, mens den 21-årige søster blev sigtet for at have overladt førerretten til en person uden kørekort.

Sponsoreret indhold