Krimi5. maj 2021

Blev kendt skyldig i mordet på George Floyd: Nu ønsker Derek Chauvin ny retssag

For knap tre uger siden blev den tidligere politimand Derek Chauvin kendt skyldig i mordet på George Floyd. Nu anmoder hans advokat om en ny retssag
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/derek_chauvin.jpg
 Foto: MEGA

Det blev en historisk dag tirsdag den 20. april, da den tidligere politibetjent Derek Chauvin skulle stå ret foran juryen i retten i Minneapolis. Her blev han nemlig kendt skyldig i alle tre anklagepunkter for drabet på George Floyd.

Billeder af Chauvin, der blev ført ud af retten, viste dog efterfølgende, at han havde på fornemmelsen, at hans tid som fri mand snart ville være ovre.

På hans ene hånd havde han nemlig nedskrevet nummeret på sin advokat.

Et nummer han hurtigt blev glad for, at han havde fået noteret ned, for nu anmoder den tidligere betjents advokat om en ny retssag med begrundelsen, at den første ikke gik retfærdigt til.

Det beretter flere medier, herunder blandt andet TMZ.

Tirsdag indsendte hans advokat, Eric Nelson en anmodning om, at juryens bedømmelse skulle smides ud af vinduet med begrundelsen, at der skulle være sket flere fejl i forhold til selve juryen og ikke mindst rettergangen i sig selv.

Ifølge dokumenterne, som TMZ har fået aktindsigt i, står det skrevet, hvordan Chauvin ikke mener, at han fik en fair rettergang. Han påstår videre, at retten misbrugte sin magt ved at være uenig i forsvarets ønske om at holde juryen fra andre mennesker og deres indflydelse samt at skifte lokation for selve retssagen.

Kan få op til 75 års fængsel

Den tidligere betjent kan efter sin skyldskendelse risikere op til 75 års fængsel for hans skyld i det ubarmhjertige drab på den sorte mand George Floyd, der i maj 2020 fik presset et knæ mod halsen.

Men hvis Chauvins anke om at få en ny retssag bliver taget op kan også dommen ændre sig.

Sponsoreret indhold