Krimi29. marts 2023

Bizar sag i retten: Tvang offer til at være en hund

Offeret blev tvunget til at spise hundemad og ligge en i kurv
Et offer i Brønderslev blev tvunget til at ligge i en hundekurv.
Et offer i Brønderslev blev tvunget til at ligge i en hundekurv.
 Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix

To unge mænd på 17 og 20 år skal på anklagebænken for en noget bizar sag i Retten i Hjørring.

Her er de to mænd ifølge TV 2 Nord tiltalt for at have tvunget deres offer til at opføre sig som en hund.

Hændelsen skete i Brønderslev sidste år i september, hvor de to tiltalte gennem en hel nat tvang deres offer til at spise hundemad og ligge i en hundekurv.

Offeret blev også udsat for vold og blev banket flere gange med en mukkert og have truet offeret med en kniv.

Derudover brændte de to mænd også offeret på armen med en cigaret og modtog flere knytnæveslag.

Derfor er de unge mænd også tiltalt for vold.

Det er ikke første gang, de to begår vold.

Mændene er også tiltalt for at have overfaldet en person sidste år, hvor de hældte varmt og koldt vand på offeret i op til fire timer.

Sponsoreret indhold