Krimi28. april 2022

Bizar sag: Familie får gigantisk erstatning for flyvende golfbolde

Hold da op...
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/colourbox50345942.jpg
 Foto: Colourbox

Man skulle tro, at man var bevidst om risikoen for flyvende golfbolde, hvis man flytter ind i et hus, der stort set er beliggende på en golfbane.

Alligevel er det lykkes en amerikansk familie at få en gigantisk erstatning, fordi de har fået smadret flere vinduer på deres ejendom.

Det skriver TMZ.

Ifølge det amerikanske medie har Erik og Athina Tenczar fra Massachusetts fået knap fem millioner dollars i erstatning.

Det svarer til mere end 35 millioner danske kroner.

Familien bor nær det 15. hul til Indian Pond Country Clubs golfbane og har boet der de seneste fire år.

I de fire år har de fået smadret intet mindre end 26 vinduer som følge af flyvende golfbolde.

Familiens advokat fortæller til TMZ, at familien har samlet næsten 700 golfbolde op, som er landet på deres grund - eller sågar inde i deres hus - i løbet af de seneste fire år.

- Det er virkelig et sikkerhedsproblem for dem, siger advokaten til det amerikanske medie og fortsætter:

- De kan bogstaveligt talt sidde i deres hjem, mens golfbolde flyver ind af deres vinduer.

Pond Country Club forsøgte at overbevise retten om, at familien burde have kendt til risikoen for flyvende golfbolde, da de flyttede ind, men dette argument købte dommeren altså ikke.

Han mente tværtimod, at familien skulle have 4,93 millioner dollars i erstatning. Et beløb, der både skal dække skaderne på huset samt familiens følelsesmæssige stress over situationen.

Golfklubben har desuden ændret den pågældende golfbane, så den nu er kortere, hvilket forhåbentlig sætter en stopper for de flyvende golfbane hos familien.

Sponsoreret indhold