Billeder afslører blodigt hajangreb: To kvinder mister livet

Inden for blot to timer blev to kvinder angrebet af hajer, da de svømmede i Det røde hav i Egypten.
Det skriver det australske medie news.com.au.
Angrebet på det ene af ofrene, den 68-årige østrigske kvinde Elisabeth Sauer, blev fanget på film. Her kan man ifølge Times of Israel høre en person, der har fået øje på det blodige angreb, råbe "Hun er f**king ved at dø".
Kvinden blev fundet i live i nærheden af Sahl Hasheesh, som er et populært rejsemål for turister. Men hendes ene arm og ene ben var revet af.
Desværre døde hun efterfølgende af et hjerteanfald på vej til hospitalet.

Ikke længere end en kilometer væk blev en rumænsk kvinde i 40'erne også fundet – hun var allerede død, efter angrebet fra en haj.
Vidner så hende blive angrebet
Den 68-årige kvinde kæmpede for sit liv, efter hun var blevet angrebet af en haj. I videoen kan man se, at kvinden svømmer væk fra hajen og mod turister, som smider et flydende redskab i vandet.
Et vidne har forklaret, hvordan vedkommende så hajen dreje hende i vandet, før den bed hendes ben og hånd. Kvinden hverken skreg eller græd, forklarer vidnet om kvinden. Hun var i chok.
Alle strande i område blev lukket i tre dage som følge af de to angreb.