Krimi19. september 2023

Biler står under vand på Esbjerg Havn – politi ude med advarsel

Politiet er i gang med en nødflytning af biler, der er i fare for at blive oversvømmet
Lige nu medtager Fanø-færgen ikke biler på grund af fare for oversvømmelse.
Lige nu medtager Fanø-færgen ikke biler på grund af fare for oversvømmelse.
 Foto: Presse-fotos.dk

Flere biler står lige nu under vand på Esbjerg Havn.

Det skriver Sydjyllands Politi på X.

En lavtliggende mole ved Fanø-færgen er oversvømmet, hvor flere biler holder og står under vand.

Politiet advarer om, at flere andre biler er i fare for at blive oversvømmet.

Derfor er man nu i gang med en nødflytning.

Opfordringen fra politiet kommer efter, at DMI har varslet forhøjet vandstand i Vadehavet på grund af risiko for kraftig regn i området.

https://imgix.seoghoer.dk/2023-09-19/2-1.jpg
Vandstanden er høj ved Esbjerg Havn.
 Foto: Presse-fotos.dk

Politiet har afspærret en del af Norby Havn på Fanø og ved Fanø-færgen ved Esbjerg Havn, hvor lavtliggende p-områder forventes at blive oversvømmet.

Tidligere lød det, at Fanø-færgen kun sejlede med passagerer og ikke biler på grund af oversvømmelse.

Vandstanden er nu faldet tilpas meget, at færgen igen medtager biler.

Sponsoreret indhold