Krimi17. oktober 2021

Betjent betalte ikke fuld pris for to pakker småkager: Nu er han fyret

En "ægte fejl", mener politibetjenten selv, der er tale om. Men det får alvorlige konsekvenser for hans karriere
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En britisk politibetjent har fået sig en noget kikset fyreseddel.

Den kostede nemlig den 51-årige betjent PC Chris Dwyer jobbet, da han betalte blot 10 pence for to pakker Jaffa Cakes fra en bod, hvor pengene skulle gå til velgørenhed. Kagernes fulde pris for to pakker var 1 pund.

Det skriver blandt andet BBC og Metro.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20170926-144023-pf-1920x1684we.jpg
 Foto: Clive Gee/PA Images/Ritzau Scanpix

De kikseformede kager har kostet en britisk betjent jobbet. (Foto: Clive Gee/PA Images/Ritzau Scanpix)

Da han blev taget med fingrene i kagedåsen på Halifax Politistation og blev konfronteret af en kollega, påstod han, at han dog havde betalt den fulde pris for de kikseformede kager - nemlig 50 pennys pr. pakke.

Da han blev afhørt om episoden, forsøgte han efterfølgende både at ændre og pynte på sin historie. På et tidspunkt i sin skiftende historie fortalte han, at han faktisk slet ikke kunne huske, hvor mange penge, han havde betalt.

Og selvom beløbene må siges at være i krumme-afdelingen, er begrundelsen for fyringen det modsatte. Han blev nemlig fundet skyldig i "grov forseelse", og hans handlinger blev kaldt for "misbrug af tillid" samt at handlingen medførte til "miskreditering af politiet og tjenesten".

Han blev derfor straks fyret for jobbet.

Tømte pengebøtten

Det var den 21. januar, at betjenten underbetalte for kagerne fra boden, der solgte forskellige snacks og drikkevarer til 50 pence stykket.

Da en kvindelig betjent, der havde fattet mistanke, tømte pengedåsen omkring klokken 22 den 21. januar, lå der to gange 5-pence mønter, der gjorde det klart, at nogen i hvert fald havde betalt for lidt.

Pengedåsen blev angiveligt tømt cirka en halv time efter, at den 51-årige betjent havde snuppet de to pakker med småkager.

PC Chris Dwyer, som har brugt næsten 25 år i flåden, inden han sluttede sig til West Yorkshire Politi i 2017, siger selv, at der er tale om en "ægte fejl".

Han benægter, at han skulle have overtrådt politiets standarder.

Sponsoreret indhold