Bestialsk drab chokerer: Mor til to stukket ihjel og slæbt gennem nabolaget

Et bestialsk drab har rystet New York.
Her er en 51-årig mor til to blevet stukket ihjel på brutal vis, før hendes lig blev smidt i en taske og slæbt med af gerningsmanden.
Det skriver flere internationale medier, heriblandt New York Post og The Independent.
Drabet på kvinden ved navn Orsolya Gaal fandt sted fredag aften i bydelen Queens.
Her formåede en endnu ukendt gerningsmand at skaffe sig adgang til Orsalya Gaals hjem, hvor hun befandt sig sammen med sin 13-årige søn, Leo.
Ifølge politiet er der ingen tegn på indbrud, og derfor spekulerer de i, at Orsalya Gaal kendte sin drabsmand, som stak hende ihjel med 58 knivstik i hals, arm og torso.
DRABSMAND SKREV TIL ÆGTEMANDEN
Orsalya Gaals mand, Howard Klein, og deres ældste søn, 17-årige Jamie, var ikke hjemme, da drabet fandt sted.
Howard Klein blev dog hurtigt klar over, der var noget ravruskende galt derhjemme, fordi han kort efter drabet modtog en makaber besked fra en person, der højst sandsynligt er gerningsmanden.
- Din kone sendte mig i fængsel for år tilbage... nu er jeg tilbage, stod der i beskeden, som fortsatte:
- Resten af din familie er de næste på min liste.
Politiet har delt video og billeder fra overvågningskameraer omkring Orsolya Gaals hjem.
Her kan man se, at gerningsmanden har proppet liget i en taske, som han midt om natten klokken 04.30 lokal tid transporterer gennem kvarteret, altimens han efterlader et blodspor efter sig.
Artiklen fortsætter under billedet...

Her ses den formodede drabsmand. Foto: NYPD
For enden af blodsporet blev liget af Orsolya Gaal fundet den følgende morgen af en hundelufter.
Blot få hundrede meter derfra sad hendes 13-årige søn mutters alene hjemme, da politiet bankede på. Han blev i første omgang anholdt, men er siden blevet løsladt.
Ifølge The Independent har sønnen fortalt politiet, at hans mor var ude med venner fredag aften.
Anonyme kilder fortæller, at det spekuleres i, om Orsolya Gaal efterfølgende mødtes med en mand, inden hun vendte snuden hjemad, men dette er ikke bekræftet fra officielt hold.
Ifølge politiet blev hun højst sandsynligt dræbt i sin kælder, altimens sønnen uvidende lå og sov ovenpå. Hendes lig blev fundet klokken 08.11 lørdag morgen.
Politiet har endnu ikke udtalt sig om eventuelle mistænkte i sagen.