Krimi20. oktober 2020

Belgien frygter tsunami af smittede

Belgien frygter en eksplosion i antallet af corona-smittede, og landet har derfor igen indført stramme restriktioner
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Anden bølge af coronapandemien har ramt flere europæiske lande hårdt. Ét af de hårdest ramte lande er Belgien, der nu frygter en så voldsom ”tsunami af smittede”, at landets hospitaler ikke vil kunne følge med.

Derfor indførte landet mandag aften stramme restriktioner.

De næste fire uger skal barer og restauranter i hele landet holde lukket. Desuden er der indført et udgangsforbud, der gælder fra midnat og frem til klokken fem om morgenen.

Det skriver The Guardian.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/belgien.jpg

Belgien lukker igen ned i kampen mod coronavirussen. Foto: MEGA

Det seneste døgn har Belgien konstateret flere end 12.000 nye smittede - målt på indbyggere er tallet dermed 13 gange højere end i Danmark.

Landets sundhedsminister minder derfor befolkningen om, at de skal ændre deres adfærd radikalt, hvis landet ikke skal ende i en sundhedsmæssig krise:

- Vi er den region i hele Europa, der er hårdest ramt. Vi er meget tæt på en tsunami og på at miste kontrollen, advarer Frank Vandenbroucke.

Flere europæiske lande har de seneste uger sat rekorder med nye smittetilfælde. Europa har den seneste uge haft gennemsnitligt 140.000 nye smittede om dagen. Dermed er antallet af daglige smittetilfælde i Europa højere end Brasilien, USA og Indien tilsammen. Tidligere har de tre lande ellers været anset som lande, hvor smitten er løbet løbsk.

Med til historien hører dog også, at mange lande i dag tester langt flere, end man gjorde under pandemiens første bølge i foråret.

Sponsoreret indhold