Krimi4. august 2020

Bekymrende tal: I denne danske by er smittetallet mangedoblet over weekenden

Smittetallet stiger i Danmark, og Aarhus står for en fjerdedel af de kedelige tal
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200726-160747-5-1920x1277we.jpg
 Foto: Brian Bjeldbak/Ritzau Scanpix

Styrelsen for Patientsikkerhed holder skarpt øje med Aarhus, hvor antallet af smittede med coronavirus er mangedoblet over weekenden. Det skriver DR.

Over weekenden er 50 testet positiv i Aarhus, hvor det samlede tal for hele Danmark over weekenden lå på 207.

DR konstaterer, at hvis Aarhus havde været et EU-land, så havde Udenrigsministeriet have frarådet alle ikke-nødvendige rejser til den midtjyske by, da der nu er registreret mere end 20 nye smittetilfælde pr. 100.000 indbyggere på en uge.

- Vi er meget bevidst om det, der sker i Aarhus, og i disse timer er folkene i styrelsen i gang med at klarlægge, om der er tale om en isoleret gruppe i Aarhus, eller om det er mere spredt, siger Anette Lykke Petri, konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, til DR.

Det er både et arrangement for statskundskabsstuderende på Aarhus Universitet og AGF-fans, der samledes på Rådhuspladsen for at fejre bronzemedalje, som kan være skyld i det stigende tal, men Styrelsen for Patientsikkerhed understreger, at det er for tidligt at konkludere noget.

Sponsoreret indhold