Bedstemoren fra helvede: Gravede sine hemmeligheder ned i baghaven

Med sine tykke hinkestens briller, hvide hår og sit velrespekterede ry som lidt af en bedstemor for nabolaget, var hun formentlig den sidste, man ville mistænke for at være seriemorder.

Men under påskud af at ville hjælpe de svageste i samfundet, slog Dorothea Puente hele ni mennesker ihjel og stjal nogle af ofrenes bistand.

BEGRAVEDE OFRE I BAGHAVEN

Et gammelt ordsprog lyder, at man aldrig skal dømme en bog på sit omslag.

Alligevel er vi mennesker tilbøjelige til at gøre netop det.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Dorothea Puente (til højre red.) kunne uden problemer ligne verdens rareste bedstemor. Men udseende kan som bekendt snyde. Foto: Walt Zeboski/AP/Ritzau Scanpix

Måske derfor lykkedes det Dorothea Puente i årevis at fremstå som de svages frelser, der behandlede sine naboer godt og generelt var elsket af lokalsamfundet i Sacramento, der ligger i staten Californien i USA.

Hendes omgivelser skulle dog få noget af et chok, da politibetjente i 1988 gravede hele seks lig op i den ”søde dames” baghave.

ÅBNEDE SIT HJEM OP

Dorothea Puente var kendt som kvarterets hjælpsomme dame, der tog sig af de psykisk syge udsatte, der ikke havde andre steder at gå hen.

Derfor endte de med at leje sig ind hos Dorothea Puente, der i årevis havde været en velrespekteret kvinde i lokalsamfundet, som gjorde en ekstra indsats for sit nabolag.

Sådan endte 52-årige Alvaro Montoya, også kaldet Bert, med at bo hjemme hos Dorothea Puente.

Bert havde, ligesom mange af de andre logerende hos Dorothea Puente, psykiske problemer. Han led blandt andet af vrangforestillinger, angst og skizofreni, og havde i årevis levet som hjemløs.

- HUN HAR GRAVET EN MASSE HULLER

Bert forsvandt dog som dug fra jordens overflade, kort efter han var flyttet ind hos kvarterets ”rare bedstemor”.

Den frivillige sagsbehandler Judy Moise, der havde stiftet bekendtskab med psykisk syge Bert inden han flyttede ind hos Dorothea Puente, undrede sig dog over hans pludselige forsvinden.

Dorothea Puentes forklaring gjorde ikke sagsbehandlerens mistanke mindre, da hun påstod, at Bert var taget hjem til Mexico for at besøge noget familie.

Problemet var bare, at Judy Moise vidste, at Bert ikke længere havde kontakt til sin familie, og derfor næppe var taget Mexico.

Alarmklokkerne ringede for alvor, da hun udspurgte en af de øvrige lejere hos Dorothea Puente.

- Der er noget galt. Hun har gravet en masse huller, fortalte John Sharp, der boede hos Dorothea Puente, sagsbehandleren, der straks efter kontaktede politiet.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Efterforskere igang med at grave Dorothea Puentes have op. Hvad de kom til at finde, ville overgå alles fantasi. Foto: Walt Zeboski/AP/Ritzau Scanpix

FANDT TØJ, ÆGGESKALLER OG ”LÆDER”

Politiet fik samme forklaring fra Dorothea Puente, der hårdnakket påstod, at Bert var rejst på ferie.

Politibetjentene stod da også tomhændet tilbage, da de havde ransaget det søde lyseblå hus. Men så slog den logerende John Sharp til igen.

- Hun tvinger mig til at lyve, fortalte han en af politibetjentene.

Det fik politiet til at gå endnu grundigere til værks. Med ”bedstemorens” tilladelse begyndte politiet at grave i haven – ovenikøbet med en skovl leveret fra Dorothea Puente selv.

I Netflix dokumentaren ”Worst Roommate Ever – Call Me Grandma”, fortæller en af de tilstedeværende betjentene fra dengang, at de ”fandt adskillige stykker tøj, æggeskaller og læderstykker, der lignede beef jerky.”

- Vi gravede og gravede, og samtidig stod Dorothea Puente og stirrede på os fra anden sal, fortæller betjenten i dokumentaren.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Et af ligene, da det blev fundet i baghaven, og efterfølgende transporteret videre til obduktion. Lig mærke til det flotte viktorianske hus i baggrunden. Kan det se mere idyllisk ud? Foto: Walt Zeboski/AP/Ritzau Scanpix

ISKOLD ”BEDSTEMOR” STAK AF

Dorothea Puente havde ikke gravet beef jerky ned i sin baghave.

Det stod klart for betjentene, da 78-årige Leona Carpenters lig dukkede op i baghaven. Det, der lignede beef jerky, var i virkeligheden menneskekød.

Puente var nok også godt klar over, at efterforskerne var tæt på at udgrave hendes hemmeligheder.

Derfor prøvede hun da også at stikke af, da udgravningerne dagen efter fortsatte.

Under påskud af at ville have en kop kaffe for at ”berolige nerverne”, fik hun tilladelse til at møde sin nevø på en nærliggende café.

Da betjentene endnu ikke havde nok beviser til at anholde Dorothea Puente, kunne hun frit forlade de mange betjente.

Hun flygtede herefter til Los Angeles, hvor hun fem dage senere blev fundet, da en mand genkendte efterlysningsbillederne af den ”rare, gamle dame”.

Artiklen fortsætter efter billedet...

Dorothea Puente efter sin anholdelse i Los Angeles. Hun forsøgte at stikke af, da det gik op for hende, at hendes hemmeligheder var blevet gravet op. Hun nåede at være på flugt i fem dage. Foto: Rich Pedroncelli/AP/Ritzau Scanpix

DØMT FOR TRE MORD

Politiet gravede i alt syv lig op fra baghaven hos Dorothea Puente.

Obduktioner af ligene viste, at de alle havde indtaget en dødbringende mængde sovepiller.

Dorothea Puente nægtede ethvert kendskab til mordene, og påstod indtil det sidste, at hun var blevet ”framet”.

Retssagen blev da også noget at et tilløbsstykke, hvor Puente skiftevis blev fremstillet som værende en koldblodig morder og en sød bedstemor, der delte gratis mad ud til kvarteret.

Hun endte dog med at blive dømt for tre af de syv drab, som hun blev tiltalt for.

Straffen var klar, hun modtog tre gange livstid for sine forbrydelser, og kunne endeligt sige farvel til friheden, og goddag til orange fængselstøj resten af livet.

Man formoder, at Dorothea Puente udover de syv mord også stod bag yderligere to mord, som hun begik i starten af 80’erne – men som hun aldrig blev dømt for.

Det menes, at ”bedstemoren” tjente omkring 30.000 kroner på at slå sine ofre ihjel, for derefter stjæle deres sociale ydelser.

Dorothea Puente døde 27. marts 2011 i kvindefængslet i Californien. Hun blev 82 år gammel.

"Ubudne gæster vil blive bedøvet og gravet ned i haven". - Galgenhumor fra dem, der i dag bor på samme adresse som Dorothea Puente. Huset er blevet en attraktion. Foto: Rich Pedroncelli/AP/Ritzau Scanpix