Bedstemor mistede alt i massakren: Syv familiemedlemmer dræbt
Mindst 310 personer har mistet livet i den massakrer, der ramte Sri Lanka påskedag, og som har efterladt landet i dyb dyb sorg.
I dag er det to døgn siden, at terroren ramte den katolske kirke i Negombo, nord for Sri Lankas hovedstad Colombo. Samtidig slog terrorister til mod andre kirker og luksushoteller.
En af dem der er usædvanligt hårdt ramt af det hjerteløse angreb, er den 71-årige lokale srilankaner Mathilda Hameni. Hun står nemlig tilbage med ingenting, efter hun har mistet hele syv familiemedlemmer.
Artiklen fortsætter under billedet...
Søndag fortalte myndighederne, at 13 personer er blevet anholdt. (Foto: MEGA)
Det skriver det norske medie VG, som har været nede og besøge bedstemoren.
Alle de nu dræbte familiemedlemmer var i St. Sebastian-kirken, hvor mere end 100 mennesker mistede livet i den altoverskyggende tragedie. De dræbte familiemedlemmer er i alderen otte til 45 år.
Både Mathildas eget barn og hendes barnebarn er blandt de dræbte.
- Jeg ville ønske, at jeg var død sammen med dem, siger hun grådkvalt til det norske medie.
Artiklen fortsætter under billedet...
Det srilankanske militær står foran kirken, hvor over 100 mennesker mistede livet (Foto: MEGA)
- Jeg vil ikke leve mere. Hvis det er sådan, at Gud kan tage og give liv, så burde han tage mit og lade mit barn leve, fortsætter hun.
Selvmordsbomberen i kirken var angiveligt i besiddelse af en bombe på 10-15 kilo. Han gik ind af en sidedør i kirken, hvorefter han udløste den.
Kun fire af de i alt syv familiemedlemmers kroppe er blevet fundet og identificeret. De resterende tre er endnu ikke identificeret, og det er fortsat uvist, om det overhovedet bliver muligt, da mange af ligene blev sprunget i atomer.
Til VG fortæller Mathilda, at hun føler sig hjælpeløs uden sin familie.
- Hvem skal passe på mig nu?
- Jeg er ikke vred på, jeg er bare fyldt med smerte. Jeg har arbejdet så hårdt for at bygge en god familie, og nu er alt væk.
Sri Lanka er et multireligiøst samfund. Af de 22 millioner indbyggere er 70 procent buddhister. Hundister udgør 12 procent, muslimer omkring 10 procent, mens de katolske kristne udgør seks procent.
(Foto: MEGA)
Ud af de mere end 300, der indtil videre er bekræftet døde i angrebet, var der tre danskere. Mandag blev det af Communication Manager Jesper Stubkier hos Bestseller A/S bekræftet, at de tre danskere er tre af milliardæren Anders Holch Povlsens fire børn.
Bestseller-milliardæren befandt sig på luksushotellet Shangri-La med sin kone, Anne Holch Povlsen, og sine børn, da en selvmordbomber sprængte sit bælte ved morgensmadsbuffeten.