Bandeopgør lørdag aften: Rigmandskvarter smurt ind i blod
En usædvanlig scene udspillede sig lørdag klokken 18.03 i rigmandskvarteret på Strandvejen i Nordsjælland.
To Bander stødte sammen i et yderst blodigt opgør.
Nordsjællands Politi kan endnu ikke oplyse, hvad der er årsag til, at to bander fra lokalområdet endte i et kæmpe slagsmål, hvor en 20-årig mand blev skudt og dræbt.
Artiklen forsætter under billedet...

Politiets teknikere arbejdede på højtryk ved gerningsstedet. Foto: Localeyes
Se flere fotos og videoer på Localeyes.dk
Borgerne på den fashionable adresse nord for København er ikke vant til sådanne tilstande. Alligevel flød blodet på Strandvejen.
På et pressemøde søndag kunne politiet løfte lidt af sløret for, hvad der skete i sekunderne før, under og efter bandeopgøret.
- Vi ved, at der har været anvendt skydevåben og en kniv. Vi ved også, at der har været skader på personer, som relaterer sig til påkørselsskader, siger politidirektør Jens-Christian Bülow fra Nordsjællands Politi.
22 anholdelser
Mandag formiddag hjalp Forsvaret Nordsjællands Politi med en ny eftersøgning. Dykkere blev sendt i vandet for at lede efter nye spor i sagen.
Artiklen forsætter under billedet...

På en rasteplads ud for nummer 213 mødtes de to grupperinger. Eftersigende skulle de have holdt et møde ved havnen kort forinden, men det endte i en konfrontation, der senere blev fatal. Foto: Satelites Pro
Lørdag aften blev der affyret skud, der dræbte en person. Fire andre blev kvæstet af knivstik og påkørsel af biler.
I alt blev 22 personer efterfølgende anholdt.
- Vi har anholdt syv personer ved gerningsstedet, som alle er løsladt nu, da de ikke har en tilknytning til hændelsen. Derudover blev der anholdt seks personer nede i Greve-området, som også blev løsladt efterfølgende.
- I forhold til de anholdte, der er tilbage nu, som er anholdt andre steder på Sjælland, er der begrundet mistanke om, at de har deltaget i hændelsen i går, oplyste politidirektør Jens-Christian Bülow på pressemødet.
Artiklen forsætter under billedet...

Først sent på aftenen afsluttede politiet deres tekniske undersøgelser. Foto: Localeyes
På gerningsstedet fandt politiet et skydevåben og andre ting fra konfrontationen.
Tre af ofrene er stadigvæk indlagt, hvor to af dem har alvorlige skader.
Bander i Nordsjælland
I Kokkedal har Nørrebro-banden LTF tidligere haft en afdeling med medlemmer. Den er nu blevet lukket.
Sidste år kunne Ekstra Bladet afsløre, at de tidligere LTF-medlemmer fra Kokkedal var blevet indrullet i rockerklubben Hells Angels.
Artiklen forsætter under billedet...

Politidirektør Jens-Christian Bülow på pressemødet søndag. Foto: Localeyes
Samtidig har der også være bande-relationer i Nivå.
Sidste år blev fire mænd i alderen 20-23 år anholdt i Nivå for at videreførere den nu ulovlige bande LTF.
Det vides endnu ikke, om disse bandemedlemmer har en andel i Rungsted-Skyderiet.