Krimi9. december 2020

Bakken lukker ned

Dyrehavsbakken lukker ned før tid
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20201206-195345-5-1920x1280we.jpg
 Foto: Martin Frøland/Ritzau Scanpix

Jul på Bakken lukker ned før tid på grund af de nye coronarestriktioner.

Det oplyser Dyrehavsbakken på deres hjemmeside i en pressemeddelelse klokken 12.30.

- Vi er meget berørte af situationen og naturligvis meget kede af at måtte skuffe vores gæster, der havde glædet sig til at besøge os i de sidste to weekender til Jul på Bakken, udtaler administrerende direktør, Lene Alsgren, i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Med de nye restriktioner skal barer, restauranter, cafeer, spillehaller og alle indendørs aktiviteter i forlystelsesparker lukke ned i de 38 berørte kommuner.

Bakken vurderer dermed, at Bakken derfor må lukke ned.

Selvom det er skidt nyt for alle dem, der havde planer et julebesøg på Bakken, har Bakken en lille julegave med i sit skriv. De afslører, at der næste år åbner nye forlystelser, man kan se frem til:

- Her håber vi, at det bliver i mere normale rammer, end det har været muligt i 2020. Sæsonen 2021 forventes at blive en stor sæson på Bakken, hvor vi blandt andet glæder os til et gensyn med Cirkusrevyen, ligesom vi næste år kan præsentere hele to nye forlystelser i verdens ældste forlystelsespark, afslører direktør, Lene Alsgren.

Bakken genåbner 26. marts 2021.

Tidligere onsdag kom det også frem, at Tivoli i København har valgt at lukke ned i kølvandet på de nye restriktioner, som Mette Frederiksen lagde frem i mandags og som træder i kraft dags dato.

Tivoli genåbner 27. marts 2021.

Sponsoreret indhold