Krimi25. marts 2020

Baby led grufuld død: Hvilke forældre kan gøre dette?

En mor og far lod på grufuldeste vis deres syv måneder gamle baby dø af sult og tørst. Det mener politiet. Vi advarer mod voldsomme detaljer i artiklen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/kimberly_0.jpg
 Foto: Privat

24-årige Crystal Morrow og hendes partner, 19-årige Dustin Harley, blev i sidste uge tiltalt for uagtsomt manddrab.

I september 2019 mistede deres syv måneder gamle baby Kimberly livet i familiens hjem i Fouke i den amerikanske delstat Arkansas.

Dokumenter fra retten afslører nu uhyggelige detaljer om den skæbnesvangre dag.

Det skriver Metro, Northwest Arkansas og The Sun.

Her fremgår det, at politiet ankom til huset på dagen, hvor Kimberly døde. Her fandt de hende livløs, mens den lille piges tvillingebror også var slemt tilredt.

Det lykkedes politiet at få liv i Kimberly, men den lille pige mistede livet, da hun blev fløjet til det nærmeste hospital for at modtage intensiv behandling.

Efterforskere på sagen opdagede, at sengen - hvor de to børn lå - var fyldt med kakerlakker.

Selv om læger vurderede, at Kimberly var voldsomt dehydreret og underernæret, påstår den unge mor, at hun havde givet datteren en flaske klokken fem den skæbnesvangre morgen.

En obduktion fastlagde efterfølgende, at Kimberly var meget undervægtig i forhold til hendes alder, hun havde indsunkne øjne, muskelsvind og ribben, der stak frem.

En læge ved Arkansas børnehospital fortalte politiet, at ”enhver omsorgsperson i hjemmet burde kunne se, at børnene var syge og i akut brug for behandling”.

Forældrene blev anholdt i februar. Kimberlys tvillingebror og tre andre ældre børn er nu i pleje.

Parret risikerer op til 30 års fængsel, hvis de kendes skyldig.

Sponsoreret indhold