Krimi18. juli 2020

Australsk kvinde med skør reaktion på hajangreb: - Jeg elsker stadig hajer

Anika Craney - en kvinde der for nyligt overlevede et voldsomt hajangreb i Queensland - Australien, har ikke ændret holdning til de fascinerende dyr
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dean.png
 Foto: Twitter/Dean Cropp

Den man tugter, elsker man, men det er nu nok ikke lige gensidig kærlighed og betagelse, der har fået en stor pigeye - eller bullhaj til at angribe den 29-årige dokumentarist Anika Craney i sidste uge.

Sammen med sin filmkollega Emily var hun ude og svømme ved stranden i Far North Queensland i Australien, da en stor haj dukkede op under dem i det grumsede vand.

Havet blev helt rødt

Veninden fortæller til The Mirror, at Anika instinktivt snurrede rundt i vandet, mens hun forsøgte at adskille hende selv og veninden fra hajen.

Straks herefter greb hajen ud efter hendes svømmefødder, før den bed Anika i skinnebenet og i anklen.

- Anika begyndte at skrige. Huhn forsøgte at sparke sig i retning af kysten med sin højre fod, mens hun holdt om sin venstre. Hun blødte helt ustyrligt og alt omkring os blev rødt, fortæller Emily.

Emily svømmede mod den hårdt sårede Anika. Hun hjalp hende op på et paddleboard, hvorefter det lykkedes de to piger at styre sig selv resten af vejen ind mod land.

To læger og en sygeplejerske var lykkeligvis til stede påstranden, og de løb dem til undsætning.

En forbipasserende mand rev sit bælte af for at bruge det som knebelpres.

- Jeg elsker stadig hajer

Dog har det ikke været det dramatiske hajangreb, der har gjort Anika Craney til en lille internetsensation.

Hendes reaktion på den voldsomme oplevelse har til gengæld affødt stor begejstring, for mens hun blev trillet væk fra stranden og ind i en lægehelikopter, der skulle flyve hende til hospitalet Cairns Base, kom hun med en skøn udmelding.

- Jeg elsker stadig hajer! Hajer er smukke, råber hun, mens hun vinker fra båren.

https://imgix.seoghoer.dk/queensland.jpg
 Foto: Twitter/Queensland Ambulance

29-årige Anika blev lynhurtigt fragtet til nærmeste hospital, hvor hun stadig ligger indlagt efter angrebet
(Foto: Twitter/Queensland Ambulance)

Så på trods af hajens lidt uvenlige hilsen, så ændrer det ikke på den skønne kvindes kærlighed til de imponerende dyr.

Emily husker oveni købet, at hendes sårede veninde havde overskud til at joke med lægerne i redningshelikopteren.

- Anika var tapper under hele forløbet. Hun fyrede vittigheder af - mest mod Captain Dean (pigernes snorkelinstruktør red.) fortæller hun.

Kvinden med den fantastiske optimisme er fortsat på hospitalet, hvor hun i den kommende weekend skal under kniven endnu en gang, for at rette op på skaderne i foden efter hajangrebet.

Sponsoreret indhold