Krimi15. januar 2024

Arving til gigantisk tærte-formue sigtet for drab på sin roommate juleaften

Dylan Thomas, som lige nu er mistænkt i en sag om et knivdrab i Wales, står til at arve en formue på 230 millioner pund
Tærte-arvingen Dylan Thomas med sin mor. Den 23-årige mand havde gået på katedralskolen i Llandaff sammen med offeret.  
Tærte-arvingen Dylan Thomas med sin mor. Den 23-årige mand havde gået på katedralskolen i Llandaff sammen med offeret.
 Foto: X

En særdeles uhyggelig sag optager lige nu den britiske befolkning.

I den walisiske hovedstad Cardiff blev der juleaften begået et skrækindjagende mord på en 23-årig mand ved navn William Bush.

Politiets teori bidrager kun yderligere til de chokerende nyheder, da de mistænker Williams bedste ven – den jævnaldrende Dylan Thomas – for drabet.

De to unge mænd boede sammen i Cardiff, ligesom de desuden havde gået på samme privatskole på Cathedral School i Llandaff.

Det skriver flere medier – herunder Daily Mail.

Mistanken er, at Thomas har stukket William Bush ihjel på en parkeringsplads ved siden af kirken Llandaff Cathedral. Her blev liget fundet stærkt medtaget omkring klokken 11.30 på juleaftensdag.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-15/414003456_423846253319521_7351933576553443239_n.jpg
Den dræbte William Bush havde en stor interesse for sport - herunder rugby og golf.
 Foto: Facebook

Arving til stor formue

Sigtede er barnebarn af Sir Gilbert Stanley Thomas, som er en kendt skikkelse i Wales. Han er nemlig indehaver af et betragteligt tærte-imperium, der hedder Peter’s Pies.

Bedstefaren modtog i 2006 officiel hæder for sine forretninger.

Efter først at have mødt hinanden i skolesammenhæng, flyttede kammeraterne ind sammen i et toetagers hus tæt på Cathedral School.

En bolig, der desuden er ejet af Thomas’ bedsteforældre, samt den walisiske rugbylegende Sir Gareth Edwards.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-01-15/gd1yabxxmaawflm.jpg
Den 23-årige Dylan Thomas skal for retten i næste måned. Han stod til at arve intet mindre end 230 millioner pund efter sin driftige bedstefar.
 Foto: X

Thomas, der ifølge de britiske medier beskrives som en ung mand, der er meget optaget af sund mad, og som arbejder som computerprogrammør, flyttede ind i ejendommen som den første for to år tilbage sammen med sin sorte labrador.

Siden flyttede den nu afdøde William Bush ind hos ham.

Hans familie er fra Brecon, og han interesserer sig for både rugby og golf. Efter nyheden om hans død udtalte familien:

– Vores elskede Will er blevet revet fra os på en så grusom og ubeskrivelig måde. Han var sådan en loyal, sjov og omsorgsfuld søn, bror og kæreste.

Den sigtede Dylan Thomas skal møde i retten i næste måned.

Sponsoreret indhold