Krimi29. juli 2019

Arsenal-spiller i chok: Lig fundet i hans hjem

Den berømte Arsenal-spiller Mohammed Elnenys må have fået sig noget af et chok, da han fik beskeden om et uhyggeligt fund i sit hjem i Egypten.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/elneny.jpg
 Foto: MEGA

Her blev der nemlig fundet et lig.

Det skriver Gazette Dello Sport.

Ifølge mediet var det Premier League-spillerens far, der fandt liget, hvorefter han hurtigt efter ringede til politiet og fortalte ’at en livløs krop lå i hans søns hjem’.

Det ligger endnu ikke klart, hvorvidt dødsfaldet skyldes en kriminel handling eller en ulykke.

Huset er i øjeblikket under renovering, og derfor var der ingen fra Elneny-familien til stede i huset, der kan hjælpe politiet med at kaste lyst over det mærkværdige fund.

Politiet har endnu ikke identificeret den afdøde person.

27-årige Mohammed Elneny har spillet for Arsenal siden januar 2016 og spiller også for det egyptiske landshold.

Brug for en pause i hverdagen? Køb et abonnement på SE og HØR

Sponsoreret indhold