Krimi23. marts 2023 (opd. 28. marts 2023)

Apoteker frakendt retten til at drive apotek: - Det er meget alvorligt

En apoteker fra roskilde blev torsdag frakendt retten til at drive apotek, fordi han forrige år blev dømt for at have bedøvet og voldtaget en ung kvinde
Torsdag blev en apoteker fra Roskilde frakendt bevillingen til at drive apotek, fordi han i 2019 puttede stoffet Clonazepam i en 21-årig kvindes drink, og efterfølgende begik et seksuelt på kvinden.
Torsdag blev en apoteker fra Roskilde frakendt bevillingen til at drive apotek, fordi han i 2019 puttede stoffet Clonazepam i en 21-årig kvindes drink, og efterfølgende begik et seksuelt på kvinden.
 Foto: Jeppe Michael Jensen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Vil fratage voldtægtsdømt apoteker retten til at drive apotek

Torsdag eftermiddag kunne der endelig blive sat et foreløbigt punktum i en langstrakt sag mod en apoteker fra Roskilde.

Ved Retten i Roskilde blev den midaldrende mand nemlig foreløbigt frakendt retten til at drive apotek i en ubestemt periode.

Det skyldes, at han i juni 2019 bedøvede og voldtog en ung kvinde på Hotel Scandic i Ringsted.

Det mener både by- og landsret, som har afsagt dom i sagen.

Forsvarsadvokat Claus Hastrup Knudsen, som repræsenterede apotekeren under dagens retsmøde, indledte ellers sagen med, at de nedlagde påstand om frifindelse - men sådan skulle det ikke gå.

Derfor valgte forsvaret også straks efter domsafsigelsen at anke dagens dom til Østre Landsret.

Der var uenighed blandt sagens dommer og to domsmænd om straffens længde. Her mente den ene, at apotekeren skulle frakendes sin bevilling til at drive apotek i tre år, mens de to andre stemte for at det skulle være i en ubestemt periode.

- Det skyldes sagens meget alvorlige karakter, fortalte dommer John Larsen i dommens præmisser.

Dermed skal det løbende vurderes om den dømte voldtægtsforbryder fortsat udgør en risiko i jobbet som apoteker - hvilket retten mente, at der var grund til at antage for nuværende.

Forglemmelse fra anklagemyndigheden

Dagens stridsspørgsmål skulle oprindeligt have været behandlet under byretssagen i 2020 mod den dømte apoteker - men det glemte anklagemyndigheden simpelthen.

Derfor argumenterede forsvareren i sagen også for, at det skulle være en formildende omstændighed, at det snart er fire år siden apotekeren begik det seksuelle overgreb.

Det var dommeren ikke enig i.

- Den tid, der er forløbet siden, kan ikke under de forelæggende omstændigheder betyde en ændring af dommen, forklarede John Larsen under domsafsigelsen.

Udgør en væsentlig risiko

Ved dagens retsmøde fortalte forsvarer Claus Hastrup Knudsen, at han nærmest var blevet omfavnet af apotekerens personale, da han besøgte de ansatte.

- Please, gør alt for at han fortsat kan drive apoteket, skulle flere medarbejdere have sagt til forsvaren, fortalte Claus Hastrup Knudsen i sin procedure.

Anklagemyndigheden i sagen havde dog en frygt for, at den erfarne apoteker udgjorde en risiko for, at han kunne udnytte sid viden om og adgang til medicin til at begå ligeartet kriminalitet.

I by- og landsret kaldte apotekeren sig med egne ord for ekspert inden for medicin.

Siden dommen i Østre Landsret er der blevet indsat en anden bestyrer af den dømtes apoteker - den ordning vil foreløbigt fortsætte.

Indtil nu har den dømte dog haft det økonomiske ansvar - og dermed også den økonomiske fortjeneste fra apoteket i Roskilde.

SE og HØR dækkede dagens retsmøde live fra retten.

Livedækningen kan læses i artiklen nedenunder.

Sponsoreret indhold