Krimi9. februar 2022

To personer sigtet for drab i sagen om forsvundne Mia

Nordjyllands politi har anholdt to personer i forbindelse med savnede Mia Skadhauge Stevn
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

To nordjyske mænd på 36 år er anholdt i sagen om den 22-årige Mia Skadhauge Stevn, der har været savnet siden søndag morgen.

Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet oplyser, at det lige nu arbejder på to adresser.

På den ene adresse er der fundet en bil identisk med den bil, som samlede Mia Skadhauge Stevn op på Vesterbro i Aalborg.

De to mænd er sigtet for drab.

Sidder til afhøring

Anholdelserne er fundet sted efter intens efterforskning kombineret med videomateriale og henvendelser fra borgere.

– Tilsammen har dette intense forløb gjort, at vi i dag kunne skride til anholdelse af to mænd.

– De sidder aktuelt til afhøring hos politiet, siger lederen af efterforskningen, vicepolitiinspektør Frank Olsen.

De to adresser arbejder politiet nu og kommer til at gøre i lang tid fremover.

– Vi har et stort efterforskningsarbejde foran os med tekniske undersøgelser, afhøringer, forhør og meget mere, siger Frank Olsen.

Sender tak til offentligheden

Vicepolitimesteren sender en stor tak til offentligheden for deres mange henvendelser i sagen.

– Vi beder om pressen og offentlighedens forståelse for, at politiet nu har et stort og omfattende arbejder med at kortlægge hele forløbet før, under og efter, at den 22-årige kvinde forsvandt, siger vicepolitiinspektør Frank Olsen

Mia Skadhauge Stevn er endnu ikke fundet endnu.

Sponsoreret indhold