Annonce
Krimi13 timer siden

Andreas Schjelderup har delt seksuelt materiale: Nu reagerer præsident

Lørdag delte den tidligere FC Nordsjælland-spiller og norske landsholsstjerne Andreas Schjelderup, at han erkender deling af seksuelt materiale. Nu reagerer præsident
FC Nordsjællands Andreas Schjelderup efter scoring under Superligakampen mellem FC Nordsjælland og AGF på Right to Dream Park i Farum mandag den 22. april 2024.
Andreas Schjelderup tørnede i flere sæsoner ud for Superligaklubben FC Nordsjælland. I dag spiller han for det portogisiske storhold Benfica og det norske landshold.
 Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: Britta Nielsens svigersøn i råt selskab: Er medlem af Hells Angels

- Jeg vil være ærlig over for jer alle om en dum fejl, jeg begik for omkring to år siden. På det tidspunkt var jeg 19 år gammel, og nu bliver jeg nødt til at tage konsekvenserne af fejlen, skriver den tidligere superliga-stjerne Andreas Schjelderup.

Den nu 21-årige Benfica-spiller erkendte lørdag på sin Instagram, at han er sigtet i en straffesag i Danmark om deling af seksuelt materiale.

Det handler angiveligt om en video fra Snapchat, som han modtog for to år siden og efterfølgende videresendte til en ven. På videoen var angiveligt to unge mænd, lød det yderligere fra den fremadstormende norske landsholdsspiller.

Nu reagerer den øverste instans inden for fodbolden i Norge - præsidenten for det Norske Fodboldforbund (NFF).

- Schjelderup har begået en fejl, en meget alvorlig fejl, der kan medføre strafansvar og ganske stor omtalte i både Norge og udlandet.

Annonce

- Nu må han stå til regnskab for det i en tilståelsessag 19. november.

- Jeg har været i kontakt med hans forsvarsadvokat og fået en god oversigt af sagen, udtaler Lise Klaveness, præsident for NFF, til norske Dagbladet.

President of the Norwegian Football Association Lise Klaveness and Secretary General of the Norwegian Football Association, Karl-Petter Loken address a press conference of the Norwegian Football Association in Oslo, Norway on October 10, 2025 ahead of the FIFA World Cup 2026 European qualification football match Norway vs Israel to be played at Ullevaal Stadium on October 11. (Photo by Fredrik Varfjell / NTB / AFP) / Norway OUT
Lise Klaveness er præsident for det Norske Fodboldforbund. Hun regner med, at Schjelderup vil blive idømt en bøde eller syv dages betinget fængsel, lyder det.
 Foto: Fredrik Varfjell/AFP/Ritzau Scanpix

Hun fortæller derudover, at det norske fodboldforbund ikke har fundet noget grundlag for selv at sanktionere den unge Benfica-spiller.

Weekendens afsløring sker inden denne uges landsholdssamling, der må siges at være en af de vigtigste i nyere tid for det norske fodboldlandshold.

Annonce

Med en sejr i torsdagens kamp mod Estland kan Norge kvalificere sig til VM i 2026 - de deltog sidst i en slutrunde under EM i 2000, mens deres seneste VM var to år tidligere ved VM i Frankrig.

21-årige Andreas Schjelderup tørner til dagligt ud for den portugisiske storklub Benfica.

Annonce

Sponsoreret indhold