Krimi1. februar 2021

Anders forsvundet: Ingen livstegn i over 14 dage

Politiet og familien har ikke haft held med at finde den 39-årige mand og beder derfor offentligheden om hjælp
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/anders_vejbjerg_kristoffersen_kalundborg.jpg
 Politifoto

Anders Vejbjerg Kristoffersen forlod sit hjem i Kalundborg for mere end 14 dage siden og har ikke givet livstegn fra sig siden da.

Derfor beder Midt- og Vestsjællands Politi og hans familie nu offentligheden om hjælp til at finde den 39-årige mand.

Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi i en pressemeddelelse.

Han blev sidst set i live 14. januar, hvor han blev meldt savnet.

- Politiet har i den mellemliggende periode inden denne formelle efterlysning forsøgt at få kortlagt hans færden bl.a. ved afhøring af de personer, som sidst har været i kontakt med ham samt ved gennemgang af relevante overvågninger fra f.eks. supermarkeder, skriver politiet.

Politiet har opdaget ham på overvågningskamera i et lokalt supermarked i Kalundborg 15. januar og på en lokal tankstation 16. januar.

Ellers er han sporløst forsvundet.

Familien opdagede, at han var fået fra sin bopæl uden at låse døren, og familiens eget forsøg på at efterlyse Anders Vejbjerg Kristoffersen har ikke båret frugt.

Han beskrives som en mand på 39 år, som er cirka 175 centimeter høj, normal til let kraftig af bygning med mellemblond, kort strithår og brede bakkenbarter. Han går normalt i mørkt tøj, oplyser politiet.

Har man oplysninger, der kan hjælpe politiet med at finde Anders Vejbjerg Kristoffersen kan man ringe til Midt- og Vestsjællands Politi på telefon 46351448 eller via nærmeste politi på telefon 114.

Sponsoreret indhold