Amy begik selvmord: Men hvor gjorde hun af sin 6-årige søn?

Amerikanske Jim Pitzen husker sidste gang, han så sin seksårige søn i live.

Det var tidligt om morgenen, 11. maj 2011, da han som vanligt afleverede Timmothy i skole i byen Aurora, Illinois.

- Han hoppede ud af bilen og løb hen til skole. Jeg sagde, “Ses senere, knægt”. Og han svarede, ”Jeg elsker dig far”.

Senere samme morgen ville Jim hente sin søn.

Men noget var galt. For Timmothy var allerede blevet hentet.

Hans lærere fortalte, hvordan moderen Amy var kommet forbi skolen omkring klokken 8 samme morgen for at hente Timmothy.

Der var sket en krise i familien, havde moderen forklaret.

Jim havde dog intet hørt til en familiekrise, og han havde heller intet hørt fra Amy.

Han blev bekymret og ringede til sin arbejdsplads.

Han forklarede, at han ikke kunne komme på arbejde, fordi han var bange for, at der var sket noget med hans familie.

Hans bange anelser blev til virkelighed tre dage senere.

Her blev liget af Amy fundet på et motelværelse i Rockford.

Hun havde begået selvmord og efterladt et afskedsbrev med en hårrejsende - og mystisk - besked om sønnen.

I brevet stod der, at seksårige Timmothy var "sammen med folk, der elskede ham", at han "havde det godt", men også at han "aldrig ville blive fundet".

Brevet hjemsøger stadig Jim den dag i dag.

Han aner ikke, hvor hans søn er, hvad der er sket med ham – eller om han stadig er i live.

Politiet i Aurora, Illinois leder stadig efter spor i den mystiske sag, og man mener stadig, at der er håb om at finde Timmothy i live.

Takket være vidner og videooptagelser har politiet i dag et ret klart billede af, hvad Amy og Timmothy lavede i de to dage, de var tilbragte sammen inden Amys selvmord.

Den første dag tilbragte de i Brookfield Zoo, før at de kørte til Cove Resort i Gurnee, Illinois, hvor de tilbragte den første nat.

Dagen efter besøgte de vandlandet Kalahari Resort, hvor Amy tog sig tid til at ringe til enkelte familiemedlemmer for at fortælle, at de begge havde det godt.

Hun ringede blandt andet til sin svoger og sin mor, og i baggrunden kunne man under et af opkaldene høre Timmothy sige, at han var sulten.

Det var sidste gang, drengen blev hørt i live.

Amy ringede ikke til sin mand Jim, der på det tidspunkt havde sat en større eftersøgning i gang for at finde sin søn og Amy, der i flere år havde kæmpet med depressioner.

Om aftenen blev Amy spottet i et supermarked i Winnebago, men på dette tidspunkt havde hun ikke længere sin søn med sig.

Samme aften indlogerede hun sig på et motel, hvor hun dagen efter, den 13. maj, blev fundet død af en stuepige.

Amy havde begået selvmord med hjælp fra en kniv og havde efterladt et brev, hvor hun undskyldte for det blodige syn.

I brevet skrev hun altså også, at Timmothy var sammen med folk, der elskede ham, at han havde det godt, og at han aldrig ville blive fundet.

Samme besked sendte hun inden sin død i en mail til sin mor.

I dag - mange år senere - efterforsker politiet stadig sagen, og man nærer stadig et håb om at finde Timmothy i live.

Politiet har blandt andet undersøgt de jordrester, der blev fundet i dækkene på Amys bil, som hun kørte rundt i de sidste dage.

I jordet, som sidder på dækkene, har man fundet spor af et mineral kaldet anhydrit. Kan efterforskerne finde frem til, hvor i området den specifikke mineral-art findes, kan man muligvis komme et skridt nærmere på at opklare sagen og finde Timmothy.

Indtil da må familien - og i særdeleshed Jim - leve i evig uvished.

Kun Amy kender sandheden. Og sandheden tog hun med sig i døden.