Krimi 4. oktober 2021

Amok på politibetjente: Råbte "Fucking pansersvin" og "bøsserøv"

En 28-årig mand måtte tilbringe natten i detentionen, efter han gik amok på to betjente
Arkivfoto: Jesper Sunesen

En 28-årig mand fra Holstebro var ikke glad for at se politiet søndag aften.

En patrulje blev sendt Gl. Landevej i Herning. Flere borgere var utrygge ved en person, der gik på vejen. Han var angiveligt meget fuld, lød det i anmeldelserne.

Men patruljen blev ikke mødt med åbne arme, da de fik stoppet den 28-årige mand klokken 23.15 søndag.

Det skriver TV Midtvest.

Ifølge politiet forsøgte manden først at bide den ene betjent og sparke den anden.

Begge forsøg mislykkedes. Men angrebene bliver nu takseret som et forsøg på vold mod en tjenestemand i funktion.

Den unge mand blev umiddelbart kun mere arrig. Han råbte til de politibetjente, at de var nogle "fucking pansersvin" og "bøsserøv". Igen har koster det endnu en sigtelse, nemlig fornærmelig tiltale mod en tjenestemand, skriver TV Midtvest.

Manden nægtede også at oplyse sit navn og adresse, inden han blev sendt i detentionen for at sove rusen ud. Det blev igen dyrt, da det fik politiet til at rejse endnu en sigtelse mod ham.

Til gengæld fik manden en overnatning på politistationen i Herning.

Sponsoreret indhold