Annonce
Krimi2. jul. 2023

Amok med Machete: Fem personer er såret i Oslo

Den formodede gerningsmand er blevet anholdt
I det centrale Oslo er fem personer blevet såret efter at angreb med machete. 
I det centrale Oslo er fem personer blevet såret efter at angreb med machete.
 Foto: Ritzau Scanpix
Annonce

Fem personer er lørdag aften blevet såret i den norske hovedstad Oslo efter et angreb med en skarp genstand.

Det skriver norsk politi på Twitter.

- Der skulle være blevet brugt en machete under hændelsen, siger operationsleder Line Skott til norske NRK. Hun er tilknyttet politikredsen i Oslo.

Konkret fandt hændelsen sted i Torggata, som ligger i det centrale Oslo.

Tidligere på aftenen skrev norsk politi, at der var tre tilskadekomne, som blev tilset af sundhedspersonale. Kort tid efter blev antallet opjusteret til fem. Her lød det også, at den formodede gerningsperson er blandt de sårede.

NRK skriver desuden, at politiet har anholdt den formodede gerningsmand.

Annonce

En er alvorligt kvæstet og kørt på hospitalet, siger operationslederen ifølge mediet.

Hun tilføjer, at der "er grund til at tro," at fire af de tilskadekomne er vagter.

Tidligere på aftenen skrev norsk politi på Twitter, at de ledte efter to gerningspersoner, som har truet en eller flere personer med kniv i Fagerborg i Oslo.

Politiet har ingen indikationer på, at de to episoder i henholdsvis Torggata og Fagerborg er relaterede.

Annonce

Sponsoreret indhold