Krimi11. juni 2021

Ammeindlæg kaldes tilbage: Kan skade børn

Produktet udskiller limklumper, som børnene kan komme til at sluge
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/libero_ammeindlaeg.png
 Foto: Libero

Hvis du bruger ammeindlæg, når dit barn skal have mælk, er det en god idé at kigge en ekstra gang på pakken.

Libero tilbagekalder fredag ammeindlægene "Libero Nursing Pads", da limen i produktet kan danne små klumper, som børnene kan komme til at sluge.

Det skriver Ritzau ifølge sn.dk.

Selve indtagelsen af limklumperne er ikke farlig for børnene, men de kan sætte sig fast i luftvejene og give alvorlige konsekvenser.

- Intet er vigtigere end et barns sundhed og sikkerhed, og derfor vælger Libero frivilligt at tilbagekalde alle ammeindløg af mærket Libero Nursing Pads med øjblikkelig virkning, skriver de i en pressemeddelelse.

Tidligere på året havde Libero samme problemer med et parti ammeindlæg.

Derfor stopper de nu fuldstændig produktionen og fjerner produktet fra butikkerne.

Sponsoreret indhold