Annonce
Krimi1 time siden

Amira Smajic fra "Den sorte svane" skifter navn: Det hedder hun nu

Den stormombruste lokkedue fra Mads Brüggers dokumentar "Den sorte svane" har ændret sit navn
Amira Smajic blev landskendt efter sin medvirken i TV 2-dokuen "Den sorte svane". 
Amira Smajic blev landskendt efter sin medvirken i TV 2-dokuen "Den sorte svane".
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: Ny tiltale om bedrageri mod Amira Smajic

Meget er sagt og skrevet om Amira Smajic, siden hun for halvandet år siden tonede frem i Mads Brüggers kontroversielle dokumentar "Den sorte svane".

Nu går rockernes foretrukne juridiske rådgiver dog ikke længere under sit fødenavn.

Ifølge Ekstra Bladet har Amira Smajic således taget navneforandring.

Nu kalder hun sig i stedet det mere generiske og knap så iøjnefaldende navn Mia Sørensen.

Det fremgår i følge avisen af erhvervsregisteret, hvor hendes tidligere navn nu er streget over.

Afsløringen kommer i kølvandet på nyheden om den nye straffesag mod Amira Smajic.

Den 37-årige erhvervsjurist er tiltalt for bedrageri samt forsøg på bedrageri af særlig grov karakter begået mod Lønmodtagernes Garantifond.

Annonce

Ifølge tiltalen bestod svindlen i, at der blev indsendt fiktive ansættelseskontrakter til Lønmodtagernes Garantifond for at få udbetalt 281.324 kroner.

Desuden forsøgte hun - ifølge tiltalen - samme nummer i tre andre tilfælde.

Alt sammen skal være sket i samvirke med en advokat i forbindelse med konkursbehandlingen af flere forskellige virksomheder.

Annonce

Advokaten har anmodet retten om navneforbud, hvilket retten endnu ikke har taget stilling til.

Begge nægter sig skyldige.

I januar i år fandt Retten i Odense Amira Smajic skyldig i en anden sag om bedrageri, og dommen lød på fængsel i et år og tre måneder.

Og i august sidste år dømte Retten i Herning kvinden for dokumentfalsk. Her blev straffen fængsel i tre måneder.

Annonce

Sponsoreret indhold